Lucas og lusealarmen

“Hvad er det?” Mor hiver en seddel ud af Tobias’ skoletaske.

“År, det har jeg glemt” siger Tobias undskyldende. På sedlen står der, at de har fået lus i skolen.

“Åh nej, lus!” sukker mor.

“Nåårrh, hvor sødt…mus!” siger Lucas. Han kan godt lide mus.

“Nej, jeg sagde ikke mus, men lus” siger mor. “Og de er ikke spor søde, kun rigtig irriterende!” Mor henter en tættekam og går i gang med at kæmme Tobias grundigt.

Hun henter derefter en lup, så hun kan få øje på hver eneste lille lus på hvert eneste hårstrå.

“Her er en lus! Og her er et æg! Og dér! Klør det?” spørger hun.

“Ja, en gang imellem” siger Tobias.

Far kæmmer Lucas. “Lucas har også lus!” siger han.

“Og hvad med jer?” spørger Tobias. Mor og far siger på hinanden. Så kæmmer Lucas far. Og Tobias kæmmer mor. Men de finder ingen lus på mor og far.

“Er lus farlige?” spørger Lucas. Far har fanget en lus og sat den fast med tape på et stykke papir. Lucas ser på den gennem luppen.

“Hovedlus er insekter. De er ikke farlige” forklarer far. “Men de kravler rundt i håret på dig og bider dig. Lus drikker blod, ligesom myg.”

“Adddd!” siger Lucas.

“Og så lægger de æg, som klistrer fast til håret” forklarer far.

“Men hvordan fanger vi dem?” spørger Lucas. “Skal vi ikke lave en lusefælde?”

“Man kæmmer og bruger luse-shampoo” forklarer mor. Hun hjælper dem med at vaske håret, for man må ikke få luse-shampoo i øjnene. Efter hårvasken kommer far igen og kæmmer dem grundigt. Han tørrer hele tiden tættekammen af i noget køkkenrulle. Da han er færdig, er papiret fuldt af lus og luseæg.

“Mor har ret!” siger Lucas. “Lus er ikke spor søde, men smadderirriterende!”

“Hvor kommer lusene fra?” spørger Lucas. “Er det, fordi vi ikke har vasket os nok?”.

“Nej” siger far. “Lusene kan lide at bo i al slags hår. De kravler bare fra det ene hoved til det andet. Fra Anders til Tobias, fra Tobias til dig, fra dig til…”

“Lise?” spørger Lucas.

“Det kan godt være” siger far.

“Så må vi ringe til hende” siger Lucas.

“I skal i hvert fald blive hjemme i dag” siger mor og ringer til skolen og børnehaven. “Ellers risikerer I at give lusene videre til de andre børn.”

“Nu skal Lucas ringe til Lise. “Jeg har lus!” siger han.

“Det har jeg også. Og min mor!” siger Lise. “Hun er ved at vaske hår med luse-shampoo”.

Far, Lucas og Tobias gennemgår, hvem drengene har leget med de sidste par dage. Og ringer til dem, én efter én. “Nu skal alle børn og forældre arbejde sammen om, at få bugt med alle lusene” siger far “Ellers kravler de videre fra den ene til den anden, og så kan vi begynde forfra med kæmning og lusekur”.

“Åh nej!” siger Lucas og Tobias.

“Nu er det tid til store lusevask!” siger far. Lucas og Tobias hjælper ham med at tage alt sengetøj af. I sengene er der også en masse tøjbamser. Far kan ikke se nogen lus. “Men de kommer alligevel lige en tur til Nordpolen” siger han. Bamserne skal ned i en pose og i dybfryseren i et par døgn”.

“Det er der ingen lus, der overlever” siger far.

“Så, så Puttekanin! God tur – og hils isbjørnene!” siger Lucas til sin yndlingsbamse. “Er der også lusealarm hos Zorro og Knirke?” spørger Lucas. Hans kanin og Tobias’ marsvin løber glade rundt i buret.

“Menneske-lus hopper ikke over på dyr” siger far. “Men du kan lige tjekke Zorro”.

Lucas henter sin lommelygte, og så undersøger han kaninen. Han vil helst ikke kæmme kaninen med den hårde tættekam. Der er hverken lus eller æg i kaninens pels.

“Zorro er lusefri!” siger Lucas glad.

Næste dag skal Lucas og Tobias alligevel med mor til lægen. Lægen tjekker også begges drenges hår med lup og tættekam.

“I er lusefri!” siger han. “Men om en uge skal I igen have vasket håret med luse-shampoo og kæmmes grundigt. Hvis nu nogle af æggene har overlevet. Men husk nu, lus er jo ikke nogen sygdom” siger lægen.

“Nej, men de er smadderirriterende” siger Lucas. Lægen griner. “Ja, det har du ret i, Lucas!”.

En uge senere får Tobias og Lucas igen vasket hår med luse-shampoo. Mor reder håret ud. Så tager hun igen luppen og tættekammen og undersøger håret meget grundigt. Det tager en evighed. Lucas hører en historie, så det ikke bliver for kedeligt. Men da han griner højt, siger mor: “Sid nu stille, Lucas. Ellers skal vi bare begynde helt forfra.

Lucas sidder musestille, og da mor er færdig, har hun ikke fundet en eneste lus eller et eneste æg. Nu kan Lucas igen gå alene omkring – uden lude-ledsagere!

Næste morgen i børnehaven mangler Frederik. “Frederik har fået lus!” siger pædagogen Bente. “De kryb går mig altså på nerverne!”

Lucas klør sig i håret. “Lucas!” råber Bente. “Har du fået lus igen?”. Lucas ryster på hovedet.

“Jeg skal bare…” “….tænke over, hvad jeg gerne vil tegne” Men så får han en god idé. Lucas maler et stort skilt, som Rosa skriver på:

“Lus, ingen adgang!”