Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
På en varm sommerdag var en krage på jagt efter noget at drikke.
Det havde ikke regnet i flere måneder, så alle damme og vandløb var tørret ud. Det lykkedes endelig fuglen at få øje på en kande med køligt vand i en have, og den fløj ned for at drikke af den. Men da kragen stak hovedet ned i kanden, kunne den ikke nå vandet, fordi kanden kun var halvt fuld.
Nu var kragen faktisk ret klog, så den udtænkte en plan – hvis den gjorde kanden kortere ved at brække halsen af, kunne den nå vandet i bunden.
Tap! Tap! Tap! Kragen hakkede i kanden med sit spidse næb igen og igen, men den var så hård og stærk, at der ikke kom den mindste revne.
Kragen, der ikke havde tænkt sig at give op, fandt på en ny plan. Den ville vælte kanden. Fuglen skubbede og skubbede, så kraftigt den kunne, men kanden var meget tung og rokkede sig ikke ud af stedet.
Den stakkels krage vidste, at den ville dø af tørst, hvis den ikke fik noget at drikke. Den var nødt til at få vandet op af kanden! Den kiggede rundt efter noget, den kunne bruge, og fik øje på nogle småsten på stien. Nu fik kragen en ny idé.
Den samlede en småsten op med næbbet og kom den ned i kanden. Vandet steg en lille smule. Fuglen tog en anden sten og kom den i. Vandet steg en lille smule mere.
Kragen arbejdede hårdt med at komme flere og flere sten ned i kanden, indtil vandet nåede næsten helt op til toppen.
Endelig kunne fuglen nå vandet – og den drak og drak, til den ikke kunne drikke mere. Fuglens smarte idé havde reddet dens liv.
Og moralen er: Lidt efter lidt bliver også til noget.
0 kommentarer