Engang, i en gammel, forladt herregård, levede et lille spøgelse ved navn Spooky. Spooky var ikke som andre spøgelser. Han var faktisk bange for mørket. Ironisk nok, da mørket var det tidspunkt, spøgelser normalt kom frem for at strejfe omkring.
Hver aften, når solen gik ned, og månen kastede sin blide glød over herregården, ville Spooky krybe ind under sin lille spøgelsesdyne og skælve af frygt. Han ville høre andre spøgelser glædeligt strejfe omkring, men han turde ikke at deltage.
En Halloween-aften, da hele spøgelsesverdenen var i feststemning, følte Spooky sig mere ensom end nogensinde. Men denne nat skulle være anderledes. Da han sad alene, hørte han pludselig lyden af børns latter udenfor. Han kiggede ud af vinduet og så en gruppe børn klædt i sjove og farverige kostumer, der gik fra hus til hus og samlede godter.
Nysgerrigheden tog over, og Spooky besluttede at overvinde sin frygt. Han samlede alt sit mod og svævede forsigtigt ud i natten. Til hans overraskelse var mørket ikke så skræmmende, som han troede. Det var faktisk smukt med stjernerne glitrende ovenfor.
Han fulgte efter børnene og så dem lege og grine. De var ikke bange, selvom det var mørkt. De var faktisk glade. Spooky følte en glæde, han aldrig havde følt før.
Han mødte en lille pige klædt som en fe, der ikke blev bange, da hun så ham. I stedet smilede hun og delte nogle af hendes godter med ham. Spooky var lykkelig. Han deltog i festlighederne, spillede spil med børnene og nød sin første Halloween nogensinde.
Da natten endelig gik på hæld, og børnene gik hjem, fløj Spooky tilbage til herregården, hjertet fyldt med glæde og nye venskaber. Han var ikke længere bange for mørket. Han havde overvundet sin frygt og opdaget glæden ved at dele specielle øjeblikke med nye venner, selv i mørket.
Og fra den dag af, hver aften, ville Spooky strejfe omkring herregården med et stort smil, klar til at udforske nattens magi og vente på næste Halloween, hvor han igen kunne lege med sine nye venner.
0 kommentarer