Der var engang nogle brune bjørne, der levede nede ved floden. Hvert forår afholdt de en stor fiskekonkurrence.
Alle bjørnene stod på hver sin klippe i vandet og ventede. Inden længe begyndte fiskene at plaske, og så slog bjørnerne fiskene op af vandet med labberne.
Og der var en vidunderlig præmie til den bjørn, der fangede flest fisk. Vinderen blev nemlig kåret til konge eller dronning over alle bjørnene i et helt år.
Alex var den mindste af alle bjørnene. Han var for lille til at klatre i de store træer. Han var for lille til at gå ud på de dybeste steder i floden. Men Alex havde STORE drømme.
“Jeg vil vinde fiskekonkurrencen” sagde han. “Jeg vil lave om på tingene for små bjørne som mig. Ingen af de store bjørne synes, vi betyder noget. Jeg vil vise dem, at vi også er vigtige.”
Alle grinte, da Alex meldte sig til konkurrencen.
“Du er alt for lille til at være en god fisker” sagde en af de større bjørne. “Du er alt for lille til at være god til noget som helst!”
Selv bjørnekongen grinte ad ham. “Overlad fiskeriet til de store bjørne” sagde han. “Smut over og led med de andre unger”.
Men Alex rettede sig op og gik ud på en klippe midt i floden.
De andre bjørne begyndte at grine igen. “Han vinder aldrig” sagde de og rystede på hovedet. “Han kan lige så godt give op”.
Alex sagde ikke noget. Han stirrede blot ned i vandet og holdt øje med fiskene.
Han fik et glimt af noget sølvfarvet og job labben ned i vandet.
“Forbier” sagde en af de største bjørne. “Du må hellere give op” klukkede han.
Alex kiggede ned i vandet igen. Denne gang forsøgte han ikke at fange nogen fisk, han kiggede bare. Og efter et par minutter opdagede han noget. Fiskene var snedige! De kunne se bjørnerne, og de forsøgte at svømme væk fra faren.
Men de vidste ikke, at Alex også var en bjørn – de svømmede faktisk lige hen imod ham.
Svip! En fisk landede på klippen ved siden af Alex.
Svip! Svip! Han bevægede sin bjørnelab så hurtigt, at fiskene ikke nåede at se den. Hans fiskebunke blev større og større. Til sidst stak kongen sin lab i vejret.
“Stop!” sagde han. “Konkurrencen er forbi. Nu skal fiskene tælles op”.
Da alle fiskene var talt op, tabte bjørnekongen kæben i ren overraskelse. Og så klatrede han op på en træstamme og kiggede rundt på alle bjørnene.
“Vi har alle opført os rigtig dårligt” sagde han. “Vi troede, at Alex ikke var lige så god som os, forbi han er lille. Men Alex er bedre end os. Han har vundet konkurrencen! Alex er vores nye konge”.
Han trådte ned fra træstammen, og Alex klatrede op for at tage hans plads. Han stillede sig på bagbenene for bedre at kunne se de andre bjørne.
“Jeg vil gøre mit bedste for at være en god konge” sagde han “Og min første befaling er, at alle bjørne, både store og små, skal behandles lige, fordi de alle er lige vigtige!”.
Den var god jeg læste den for min lillebror og han faldet i søvn så den vil jeg gerne anbefalde