Den Sultne Drage

👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Dybt inde i de mørke bjerge, hvor skyerne lå som tæpper over toppene, boede der en kæmpestor drage. Hans skæl glimtede som grønne smaragder, og når han trak vejret, kom der små røgskyer ud af næseborene, selv når han sov.

Dragen sov længe – faktisk i hundrede år ad gangen. Han lå viklet om sig selv inde i en klippehule, og hvert hundrede år lød der et kæmpe GRRROOOAAAAR! inde fra bjerget, når han vågnede.

Denne morgen var ingen undtagelse.
“Åh, min mave!” brølede dragen og kløede sig i skællene. “Jeg er SÅ sulten! Jeg vil have noget morgenmad!”

Han strakte sine vinger, så stenene raslede ned ad bjergsiden, og begyndte at vandre ned mod landsbyen. Hans tunge skridt fik jorden til at ryste. Får løb i panik, høns flaksede afsted, og alle mennesker gemte sig bag gardinerne.

Alle – undtagen én.

Midt på torvet stod en lille dreng med fregner og et stykke brød i hånden. Han hed Alfred.
Da dragen fik øje på ham, slikkede han sig om munden.
“Mums,” sagde dragen med en dyb rumlen i maven. “En dreng til morgenmad!”

“Spis mig ikke!” råbte Alfred og holdt hænderne op. “Jeg kan skaffe dig noget meget bedre at spise!”

Dragen stoppede og løftede et øjenbryn. “Bedre end en sprød lille dreng?”
“Ja!” sagde Alfred hurtigt. “Kom med mig.”

De gik sammen gennem landsbyen – eller rettere, Alfred gik, og dragen traskede bagved, så hvert skridt sendte en støvsky i vejret.

Hos Alfred derhjemme dækkede de bord. Dragen satte sig (og knækkede to stole med det samme), og Alfred skyndte sig at servere mad.
Først fik dragen tre store tallerkener med kylling og ris. Han slugte dem på få sekunder.

“Jeg er stadig sulten,” brummede han.

Så fik han fem poser med nudler og ti pølser, men hans mave rumlede stadig som torden.

“Jeg tror, vi må på restaurant,” sagde Alfred nervøst.

De gik hen til byens lille restaurant, hvor kokken besvimede ved synet af dragen.
Dragen tog selv fat og spiste tyve frikadeller, halvtreds fiskeboller og tolv poser med klæbrig ris.
Derefter fandt han dessertvognen og spiste seks buddinger og en hel kage.

“Jeg… er stadig… lidt sulten,” mumlede han og holdt sig på maven.

Alfred sukkede. “Så må vi i butikken.”

I købmandens butik åd dragen al frugt og grønt, fra mangoer og bananer til tomater, kål, svampe og bønner. Selv blomkålen forsvandt!
Nu var butikken tom.

Dragen sukkede tilfreds, men så knurrede hans mave igen. “Bare en lille smule mere…”

Alfred mærkede i sine lommer. Der var kun én ting tilbage – et lille stykke slik, han havde gemt fra dagen før. Et rundt, glinsende bolsje med jordbærsmag.

“Værsågod,” sagde han og rakte det frem. “Det er det sidste jeg har.”

Dragen greb bolsjet mellem to klør og kiggede mistænksomt på det.
“Så lille et stykke? Det kan da ikke gøre nogen forskel.”
Han smed det i munden.

Først skete der ingenting.
Så begyndte dragen at ryste.
“Hmm… det… kilder… lidt,” sagde han.
Så kom et BANG! og en kæmpe røgsky steg mod himlen!

Da røgen havde lagt sig, stod Alfred midt i et bjerg af konfetti og sukkerskaller. Dragen var væk.

“HURRA!” råbte Alfred. “Dragen er væk! Ikke flere drenge til morgenmad!”

Folk kom ud fra deres huse og jublede. Og fra den dag af blev Alfred kendt som drengen, der besejrede den sultne drage – med et enkelt stykke slik.