Den modige lille skrædder

Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

En dag sad den lille skrædder og spiste en syltetøjssandwich, da han bemærkede nogle fluer, der summede rundt om ham. Han tog et stykke stof fra sit arbejdsbord og klaskede alle fluerne på én gang.

“Wow! Syv fluer med ét smæk,” udbrød han begejstret. Han blev så glad, at han syede ordene “syv med ét smæk” i sit bælte.

Skrædderen besluttede sig for at tage på et lille eventyr for at vise folk, hvor modig han var. Han tog sit bælte på og pakkede en bid brød og noget ost.

Udenfor fik han øje på en fugl, der hakkede i jorden.
“Kom med mig på eventyr, lille fugl,” råbte skrædderen.
“Du må få alt det brød, du kan spise.”

Skrædderen satte forsigtigt fuglen til rette i sin lomme, og så begav de sig ellers af sted ned ad vejen med retning mod bjergene. Kort efter mødte de en kæmpe, der havde skræmt livet af landsbyboerne i årevis.

Skrædderen følte sig modig og råbte: “Goddag, kære ven!”
“Hvor vover du at tale til mig?” brølede kæmpen. Men så fik han øje på ordene på skrædderens bælte. Kæmpen troede, at det betød, at skrædderen havde dræbt syv kæmper med ét smæk!

Kæmpen troede ikke på det. Derfor tog han en stor sten op og knuste den. “Det kan du vist ikke gøre, lille mand!”

“Sagtens,” lo skrædderen, og så tog han osten op af sin taske og klemte den i småstykker.

Kæmpen samlede endnu en stor sten op og kastede den højt op i luften. “Du kan garanteret ikke kaste lige så højt!”

Skrædderen tog forsigtigt fuglen op af lommen og kastede den højt op i luften. Fuglens flugt nåede endnu højere op. Kæmpen troede ikke sine egne øjne. “Okay, hvis du er så stærk og modig, så tør du sikkert også tilbringe en nat sammen med mig i min hule.”

Skrædderen fulgte efter kæmpen hen til hulen. Skrædderen stolede ikke på kæmpen, så da kæmpen var faldet i søvn, kravlede han hen i et mørkt hjørne af hulen.

Ud på natten vågnede kæmpen og smadrede en sten i raseri, så det rungede. KRASJ! Kæmpen, der nu var sikker på, at han havde dræbt skrædderen, løb ned til landsbyen.

Da landsbyboerne så kæmpen, skreg de af frygt. Men med ét dukkede den lille skrædder op.
“Denne mægtige kæmpe kunne ikke dræbe mig!” råbte han.

Kæmpen troede, at han så et genfærd, og blev rædselsslagen. Han flygtede alt, hvad remmer og tøj kunne holde, og man så ham aldrig igen.

Alle i landsbyen var meget taknemmelige og roste skrædderen for hans store mod.