Der var engang en papegøje, der levede ude i en skov. Hans næb og vinger var utrolig smukke, der var den smukkeste papegøje der fandtes i denne skov. Hans yngre bror boede også sammen med dem. Begge boede lykkeligt ude i skoven.
En dag kom der en jæger ud i skoven, han så de to papegøjer og tænkte:
"De to papegøjer er meget smukke og helt specielle. Den vil jeg fange og præsentere for kongen."
Han ville fange dem i sit net og derfor spredte han et ned ud, så han se ville flyve ind i det. Og ganske rigtigt, efter kort tid så blev begge papegøjer fanget i nettet.
Han lukkede dem inde i et but og rejste hen til kongen.
"O konge, se disse smukke papegøjer. Jeg fangede dem dybt inde i skoven. Da jeg så deres skønhed, besluttede jeg at bringe dem til dig. De vil tilføje yderligere skønhed til deres palads." Sagde jægeren.
Kongen blev meget glad og gav jægeren 1000 mønter. Han holdt begge papegøjer fanget i en gyldent bur og beordrede sine tjenere til, at passe godt på dem.
Papegøjerne blev passet meget godt, og de blev behandlet som meget vigtige fugle i paladset. De fik serveret frugt og lækker mad hver evig eneste dag. De blev faktisk en slags attraktion. Selv den unge pris kom for at lege med dem flere gange om ugen. Papegøjerne var meget glade og de vil alt de ønskede, uden at skulle arbejde for det.
Den ældste papegøje sagde engang til sin bror.
"Vi er meget respekterede i slottet og derfor ganske tilfredse"
Den yngste bror svarede:
"Du har ret, vi får en kongelig behandling. Det er vores held".
En dag bragte en læger en sort abe ved navn Kala Bahu. Aben blev præsenteret for kongen, der bad ledsagerne om at holde åben i gården. Kongen såvel som prinsen var meget glade for, at se aben og hans morsomme aktiviteter. Snart blev aben den største attraktion på paladset.
Med abens ankomst blev papegøjerne forsømt. Nogle gange glemte de faktisk, at give dem mad. Begge papegøjer kendte godt årsagen til det.
Den ældste papegøje var klog og håbede, at dagene snart ville ændre sig igen, så de ikke længere skulle være deprimeret. Han trøstede sin bror:
"Intet er forevigt i denne verden. Hav tålmodighed min bror, indtil de dårlige dage er forbi."
En dag blev prinsen bange for aben, og han råbte så højt han kunne: "Hjælp! Hjælp!".
Den var blevet sur, ødelagte hans værelse og han blev helt bange for den. Prisen beordrede sine mænd til, at efterlade aben i skoven. Og den næste dag, blev aben sendt ud i skoven.
De dårlige dage med papegøjerne var nu forbi. De blev behandlet godt igen og der blev igen serveret de gode retter og frugter for dem. De blev igen den vigtigste attraktion på paladset.
0 kommentarer