Denne historie er indsendt af Julia Degener.
Emilie sad en forårs morgen ude foran hoveddøren. Det var lige blevet weekend og hun havde ingen at lege med. Det var kedeligt når ingen kunne lege sammen, også endte hun som regel med at gå med hunden Johnny. Johnny var en stor golden retriever, som elskede regn og mudder og det var der heldigvis lige nu.
Emilie hoppede i sine lyserøde gummistøvler og for ud af døren sammen med Johnny.
De plejede altid at gå forbi legepladsen, men da de kom derhen så det noget trist ud. Der var vand over det hele og de ville blive plask våde hvis de gik igennem. Emilie sukkede og begyndte at vende om, Johnny havde dog andre planer, da han vælger at tage tilløb og løbe afsted.
Emilie lander på numsen og bliver trukket igennem vand og mudder, mens hun råber efter Johnny.
”Johnny! Slem hund! Jeg sagde stop!” råbte Emilie. Johnny stoppede brat op.
”Øv, din trælse hund, nu har jeg mudder over det hele.. Hvad tænker du dog på..”, mere nåede Emilie ikke at sige da hun kiggede op og så Johnny stå og logre med halen. Han havde noget i munden, men det var fyldt med mudder. ”Aflever Johnny.. ” sagde Emilie. Emilie tog den mærkelige tingest ud af Johnnys mund, rystede den nede i vandpytten og frem kom den flotteste grønne paraply hun nogensinde havde set.
Emilies øjne lyste op og med ét, begyndte solen at skinne på hende. Hun lukkede øjnene i et øjeblik og nød de varme stråler.
Det var kun kortvarigt, da solen forsvandt bag skyerne og en masse regn væltede ned igen. Emilie slog paraplyen ud og valgte at gå en omvej hjem, nu havde hun jo byens flotteste paraply med sig.
0 kommentarer