Lygtemandens Hemmelighed

Det var Halloween-aften, og Freja og Magnus gik spændt gennem deres baghave. Bladene knitrede under deres fødder, og en kølig brise blæste gennem de nøgne træer. Pludselig snublede Magnus over noget hårdt. Han bøjede sig ned og børstede jorden væk fra en gammel, støvet lanterne.

“Se, hvad jeg har fundet!” sagde Magnus, mens Freja nysgerrigt bøjede sig ned for at kigge. “Lad os tænde den,” foreslog hun, mens hun rakte efter en tændstik.

Da de tændte lanternen, skete der noget uventet. Ud af lanternen svævede en lille lygtemand, lavet af lysende græskar. Han havde et venligt smil og to små, glødende øjne.

“Tak, fordi I tændte min lanterne,” sagde han med en blød stemme. “Jeg er lygtemanden, og jeg har brug for jeres hjælp.”

Freja og Magnus stirrede måbende på ham. “Hjælp til hvad?” spurgte Magnus forsigtigt.

“Mine lys er ved at gå ud, og uden dem vil hele byen være i mørke på Halloween-aften,” forklarede lygtemanden. “Jeg har brug for tre magiske lysglimt, som er gemt rundt omkring i byen. Uden dem vil ingen kunne se de sjove dekorationer eller finde deres vej under trick-or-treat.”

Freja og Magnus var ivrige efter at hjælpe og nikkede hurtigt. “Vi skal nok finde lysene for dig!” sagde Freja bestemt.

Med lygtemanden svævende ved deres side begyndte de at lede rundt i byen. Først kom de til en stor skål med slik foran en nabos hus. Der, midt blandt karamellerne, glimtede det første lysglimt. De greb det og fortsatte videre.

Næste stop var et gammelt, knirkende hus med et tag fyldt med visne blade. “Det næste lysglimt er deroppe,” hviskede lygtemanden. Magnus klatrede forsigtigt op og fandt det gemt under en gammel skovl.

Til sidst førte lygtemanden dem til en gammel brønd i udkanten af byen. “Det sidste lysglimt er hernede,” sagde han. Freja kiggede ned i den dybe brønd og så et svagt skær. Med lidt snilde og en lang snor fik de hevet lysglimtet op.

Med alle tre lysglimt i deres hænder skyndte de sig tilbage til lygtemanden. Han samlede dem forsigtigt og pustede let på dem. Lysene sprang til live og lyste hele byen op med et magisk skær.

“Tak, mine venner,” sagde lygtemanden taknemmeligt. “Nu vil Halloween-aften være fyldt med lys og glæde.”

Freja og Magnus smilede til hinanden, lettede over at have reddet aftenen. Lygtemanden forsvandt langsomt tilbage i lanternen, men ikke før han havde efterladt et lille, magisk lys til dem som tak.

Og lige så hurtigt, som han var dukket op, var han væk, og Freja og Magnus gik hjem med varme smil, klar til at nyde resten af Halloween-natten.