De små månemænd

Der var engang en lille dreng, som havde svært ved at falde i søvn om aftenen. En aften, hvor hans forældre forgæves havde prøvet at putte ham, kom hans gamle tante Rachel op på hans værelse. Hun satte sig i gyngestolen med drengen på skødet og begyndte at vugge frem og tilbage.

Drengen kiggede ud på den store måne og sagde trodsigt: “Jeg gider ikke høre en vuggevise. Jeg vil være vågen hele natten!”

Tante Rachel lod som ingenting og begyndte i stedet at synge en lille sang om nogle små mænd, der hoppede over bakker og dale med poser fulde af drømme.

“Hvem er de små mænd?” spurgte drengen nysgerrigt.

“Kig selv,” svarede tanten og pegede op mod månen. “Der kommer de kravlende hen over månen. Snart vil en af dem være her på dit værelse.”

Og ganske rigtigt! Pludselig kunne drengen se små mænd med sække på ryggen, der kravlede hen over månen. Flere og flere dukkede op, og en af dem sang endda en lille sang, mens han nærmede sig vinduet.

Inden drengen kunne nå at blive bange, hoppede en af de små mænd ind ad vinduet og begyndte at kildre hans tæer. Drengen kunne mærke, hvordan hans øjenlåg blev tungere og tungere, mens den lille mand sang:

“Nik-nik-nikkende går dit hoved. Ha ha, ho ho, nu er det sengetid!”

I samme øjeblik faldt drengen i søvn, og den lille mand tog ham i hånden og førte ham med op mellem skyerne. Her mødtes de med de andre små månemænd, og sammen begyndte de at grave efter fe-guld med små skovle. Klik-klik-klik lød det, mens de gravede gyldne klumper op i alle størrelser.

Lige da drengen ville til at være med, vågnede han pludselig op i sin egen seng. Tante Rachel var væk, men gyngestolen vuggede stadig blidt i måneskinnet.

Drengen stak hånden ind under sin pude og fandt til sin overraskelse en skinnende guldklump. På den stod der:

“Gå i seng, når du bliver bedt om det, så vil du finde fe-guld.”

Drengen smilede og lukkede øjnene. Inden han faldt i søvn igen, hørte han den gamle gyngestol knirke:

“Jeg kan fortælle mange flere historier, for jeg har gynget i hundrede år.”

Måske gynger din gyngestol også frem og tilbage og gemmer på magiske historier?