En solrig eftermiddag sad Sofie ved vinduet og drømte om at flyve. Hun kiggede op i himlen og så fugle, balloner og fly svæve forbi. Pludselig kom hendes magiske ven, Alfie, en lille alf, flyvende ind gennem vinduet.
“Vil du flyve, Sofie?” spurgte Alfie og rakte hende en glitrende vinge. Sofie tog vingen, og straks begyndte de at svæve op i luften. De fløj over skove og søer, høje bjerge og travle byer.
Sofie og Alfie lo og nød turen. De hilste på ørne og sommerfugle, så farverige luftballoner og lynhurtige jetfly. De kom til en magisk skov fyldt med træer, hvis blade skinnede som sølv og guld. Midt i skoven lå en stor, krystalklar sø, hvor enhjørningerne drak vand. Sofie og Alfie landede ved søen, og en venlig enhjørning kom hen til dem.
“Velkommen, Sofie. Jeg hedder Luna. Vil I se noget særligt?” spurgte enhjørningen. Sofie nikkede ivrigt.
Luna førte dem til et hemmeligt sted i skoven, hvor der stod et enormt træhus højt oppe i trækronerne. Træhuset var fyldt med magiske genstande, bøger om alfe-magi og kort over skjulte riger. Sofie var forbløffet.
“Her kan du lære alt om magi,” sagde Luna. “Og næste gang kan vi tage på endnu flere eventyr.”
Efter en spændende dag i skoven fløj Sofie og Alfie tilbage til hendes værelse. Solen gik ned, og himlen blev farvet i smukke nuancer af orange og lilla.
“Tak for eventyret, Alfie og Luna,” sagde Sofie, da de landede. “Det var magisk!”
“Næste gang flyver vi til stjernerne,” lovede Alfie og forsvandt med et blink.
Sofie smilte og vidste, at drømme kan blive til virkelighed med lidt magi og gode venner. Hun faldt i søvn med et hjerte fuld af glæde og forventning om næste eventyr.
0 kommentarer