Fåret var i dårligt humør. Vennerne på bondegården forsøgte at muntre det op, men det hjalp ikke. Fåret havde det, som om det havde en gnaven bjørn i maven – og bjørnen ville gerne ud.
“Jeg har en idé” sagde hesten, der var meget klog og vidste en masse om den slags. “Prøv med noget hårdt arbejde.”
“Hvad skulle det dog hjælpe?” surmulede fåret. Men der var ingen, der kunne finde på noget bedre, så fåret besluttede at give det et forsøg.
Det hentede æg hos hønsene, bar høballer hen til hestene og kørte i traktor sammen med bondemanden.
Fåret arbejdede så hårdt, at det begyndte at glemme sit dårlige humør. Og da det var sengetid, og alle de trætte bondegårdsdyr lagde sig til rette i laden, bemærkede hesten, at fåret havde et smil på læben.
“Er det væk?” spurgte hesten.
“Er hvad væk?” gabte fåret.
“Dit dårlige humør,” sagde hesten og vrinskede højt. Men der kom intet svar. Fåret var allerede faldet i dyb søvn!
0 kommentarer