Stjerneskuddets ønske

I den lille landsby Glitrende Dal, var nytårsaften den mest magiske aften i året. Folk sagde, at når klokken slog midnat, ville et stjerneskud lyse op på himlen, og det kunne opfylde ét ønske for den, der så det først.

Emma, en ung pige med en livlig fantasi og et hjerte fuld af drømme, havde hørt denne historie siden hun var helt lille. Hun havde altid ønsket at se stjerneskuddet, men hvert år var hun faldet i søvn før midnat.

Men i år var anderledes. Emma var besluttet på at se stjerneskuddet og få sit ønske opfyldt. Hele dagen hjalp hun sin mor med at forberede nytårsfesten, mens hun tænkte på, hvad hendes ønske skulle være.

Da klokken nærmede sig midnat, sneg Emma sig ud af sit hus og gik mod landsbyens højeste punkt, en lille bakke, hvor man kunne se hele himlen. Hun pakket sig ind i sit varmeste tørklæd og satte sig for at vente.

Mens hun ventede, kom hun til at tænke på alle de ting, hun kunne ønske sig. En ny dukke, en cykel, måske endda en pony. Men mens hun tænkte, hørte hun skridt bag sig. Det var hendes ven, Jonas, der også var kommet for at se stjerneskuddet.

“Har du fundet ud af, hvad du vil ønske dig?” spurgte Jonas.

Emma rystede på hovedet. “Jeg kan ikke bestemme mig. Hvad med dig?”

“Jeg ønsker mig, at min far kommer sikkert hjem,” sagde Jonas stille. Hans far var sømand og havde været ude på havet i mange måneder.

Emmas hjerte fyldtes med varme. Her havde hun tænkt på alle mulige ting til sig selv, mens Jonas ønskede noget så betydningsfuldt.

Pludselig lyste himlen op med det smukkeste stjerneskud, de nogensinde havde set. Det var tid til at ønske.

Emma lukkede sine øjne og tænkte. Hun kunne mærke ønsket forme sig i sit hjerte, et ønske, der føltes helt rigtigt.

“Jeg ønsker, at Jonas’ far kommer sikkert hjem,” hviskede hun.

Da de åbnede øjnene igen, var stjerneskuddet væk, og der var en fredfyldt stilhed. Jonas så på hende med tårer i øjnene. “Tak, Emma,” sagde han.

De gik tilbage til festen i landsbyen, og lige som de nåede frem, kom der en overraskelse. Jonas’ far, med en stor taske over skulderen, trådte ind i festens lys. Jonas løb hen og omfavnede ham, og Emma vidste, at hendes ønske var gået i opfyldelse.

Da klokken slog tolv, og alle råbte “Godt nytår!”, følte Emma en glæde dybere end hun nogensinde havde kendt. Det var ikke kun et nyt år, der var begyndt; det var også starten på en ny forståelse af, hvad det virkelig betyder at ønske sig noget.

Og højt oppe på himlen blinkede stjerneskuddet, som om det blinkede tilbage til hende.