Skildpadden og Ørnen

3-5 minutter0 Kommentarer

Det var en perfekt sommerdag i frugtplantagen. Solen skinnede og vinden hviskede mildt i træerne. Alligevel var skildpadden ikke glad. “Åååååh!” sukkede han. “Hvor er det dog forfærdeligt, at være en skildpadde”. Men hans venner undrede sig og spurgte. “Hvorfor er du så trist? Du har en dejlig eng at gå rundt på, lækre æbler at spise og et smukt skinnende skjold”.

Men skildpadden mumlede og beklagede sig bare. “Ååååårrrrhhh det er frygteligt at være mig”.

Hele dagen lang kiggede han på en ørn højt oppe i luften, han beundrede hendes ynde og skønheden i hendes gyldne fjer, der glimtede i solen.

“Jeg ville ønske, at jeg var en ørn” sagde han. “Jeg ville ønske, at jeg også kunne flyve”. Så han besluttede sig for at prøve. Han lukkende øjnene, bed tænderne sammen og baskede med armene og hoppede, men han kunne ikke komme op i luften.

“Jeg har det!” tænkte skildpadden, jeg bliver nødt til at starte højere oppe. Så han klatrede op på en sten og hoppede ud, meeeeeeen…..”SMAT!” Han landede bare på det våde græs.

“Jeg har det! tænkte han igen, jeg bliver nødt til at klatre højere op! Så han besluttede at klatre op i en træ og kastede sig ud, meeeeeeen…..”SPLAT!” Han landede i en mudderpøl.

I ren og skær fortvivlelse besluttede han sig for, at kalde på ørnen oppe over ham. “Ørrrrn! Ørrrrn! Vil du ikke tage mig med op i luften?” Ørnen dykkede ned fra skyerne og spurgte: “Lille skildpadde hvorfor vil du gerne flyve?”

“Så jeg kan være ligesom dig” svarede spildpadden.

“Udemærket” sagde ørnen. “Jeg vil tage dig med op i luften”.

Så ørnen greb skildpadden i hans klør og baskede med sine enorme vinger. Højere og højere fløj de op, op igennem skyerne til den lyseblå himmel.

“Jeg flyver! Jeg flyver!” råbte skildpadden glad. Sammen fløj de højere og højere op. Under dem, så verdenen lille bitte ud. Som skildpadden stirrede ned på jorden blev han helt svimmel i hovedet, han fik det dårligt i maven og begyndte at græde.

“Ørn! Ørn! Tag mig ned igen, jeg kan ikke lide det heroppe i luften.”. Ørnen bar skildpadden ned på jorden igen.

“Lille skildpadde” sagde ørnen. “Du har ingen fjer, du har ingen vinger, du er ikke lavet til at flyve. Vær glad for den du er.

Skildpadden så ørnen stige tilbage op i himlen, han gik rundt på egnen mens han spiste et æble i selskab med sine gode venner og sagde: “Jeg har ikke længere lyst til at flyve, det er fantastisk at være en skildpadde”

SLUT

Læs også:

Vampyr Victors Grøntsagshave

Vampyr Victors Grøntsagshave

I et usædvanligt, spindelvævsdækket hus beliggende i hjertet af Spøgelsby boede en ret så ejendommelig vampyr ved navn Victor. I modsætning til de fleste vampyrer, der tørstede efter blod, havde Victor en besynderlig besættelse af grøntsager. Han havde grønne fingre...

læs mere
Mysteriet om det forheksede græskar

Mysteriet om det forheksede græskar

Der var engang i den charmerende lille by, Lindeholm, hvor der boede to eventyrlystne søskende ved navn Laura og Simon. De var kendt i hele byen for deres umættelige nysgerrighed og kærlighed til at opklare mysterier. Halloween var deres yndlingshøjtid, og hvert år så...

læs mere
Den Ikke-Så-Skræmmende Edderkop

Den Ikke-Så-Skræmmende Edderkop

Engang for længe siden, i et hyggeligt lille hjørne af skoven, boede en edderkop ved navn Sigurd. Sigurd var ikke nogen almindelig edderkop; han var faktisk den ikke-så-skræmmende edderkop. Mens alle de andre edderkopper i skoven forsøgte at være så uhyggelige som...

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *