Lille Emma var en nysgerrig pige med en livlig fantasi. Hun drømte om et sted, hvor alt var muligt, og hver aften lukkede hun øjnene og forestillede sig de mest vidunderlige eventyr.
En dag, mens Emma gik en tur i skoven nær hendes hjem, spottede hun noget, der glimtede mellem træerne. Hun fulgte glimtet og fandt en strålende regnbuebro, der strakte sig over en funklende bæk.
Emma følte en uforklarlig trang til at gå over broen. Med hvert skridt følte hun en summen af magi, og farverne i regnbuen syntes at danse rundt om hende.
Da hun nåede den anden side, befandt hun sig i Drømmeland. Det var et land, hvor alt, hvad hun nogensinde havde drømt om, var blevet til virkelighed. Træerne var lavet af slik, floderne flød med chokolade, og smilende blomster nikkede til hende, mens de sang blide melodier.
I Drømmeland mødte Emma en venlig drage ved navn Dazzle, der lovede at vise hende rundt. Sammen fløj de over sukkerbelagte bjerge og gennem skyer af candyfloss.
De besøgte en by, hvor alle børnene kunne male himlen i deres yndlingsfarver, og et slot, hvor dyr talte menneskesprog og inviterede hende til te.
Dagen gik med leg og latter, og Emma følte sig mere hjemme, end hun nogensinde havde gjort. Hun vidste, at Drømmeland var et sted, hvor hun altid ville være velkommen, og hvor hendes drømme kunne blive virkelige.
Men solen begyndte at gå ned, og Dazzle fortalte hende, at det var tid til at vende tilbage. Emma krammede sin nye ven farvel og gik tilbage over regnbuebroen, med hjertet fyldt med glæde og hovedet fuld af minder.
Hun vidste, at Drømmeland altid ville være der, ventende på hende, hver gang hun lukkede øjnene og drømte.
Den nat, da Emma lagde sig til at sove, følte hun sig ikke trist over at forlade Drømmeland. For hun havde lært, at magi ikke kun findes i drømme, men i vores hjerter, i vores håb, og i de små øjeblikke, hvor vi tror på det umulige.
Og med det smilte hun og faldt i søvn, drømmende om hendes næste besøg til det magiske land over regnbuebroen.
0 kommentarer