Prinsesse Freja og bamse

En morgen, da prinsesse Freja vågnede, vidste hun med det samme, at der var noget galt. “Hvor er min bamse?” sagde hun. Hun roede mellem puder, tæpper og dyner, men bamsen var forsvundet. Hun løb, så hurtigt hun kunne, ud af værelset, så ridderrustningen ved siden af døren faldt til jorden med et højt brag.

Inde fra de kongelige sovegemakker kunne man høre en høj snorken. Kongen og dronningen sov stadig i deres store himmelseng. Prinsesse Freja sneg sig ind på værelset og så sig omkring. På natbordet lå de to kroner af guld, og under sengen havde den kongelige hofkat travlt med at jagte nullermænd. Men bamsen var der ikke!

Oppe i tårnværelset var der tre prinser i gang med en pudekamp.

“Har I stjålet min bamse?” råbte prinsesse Freja.

“Nej, vi har hverken set eller stjålet din bamse” svarede hendes brødre og smed en pude efter hende.

Så skyndte prinsesse Freja sig med i tronsalen, hvor hendes far og mor sad, når de regerede landet.  Hun tog tilløb og rutsjede hele vejen hen over det glatte marmorgulv. Men på tronstolen lå kun rigsæblet og kongens scepter. Bamsen var der ikke! Prinsesse Freja løb videre ud i køkkenet.

“Har I set min bamse?” spurgte hun kokkene.

“Nej, desværre” brummede overkokken og bød hende en friskbagt sukkerkringle. Men prinsesse Freja ville ikke have en kringle, hun ville have sin bamse!

Hun fortsatte med at lede overalt på slottet, i haven og i hestestaldene.

“Nu mangler jeg kun at kigge i kælderen” sukkede hun. Hun måtte egentlig ikke gå ned i kælderen. Men det nyttede jo ikke noget, når hun skulle finde sin bamse. Hun tændte et stearinlys og sneg sig ned af den mørke kældertrappe.

Kælderen var fuld af kæmpe vintønder og gamle tronstole. Prinsesse Freja gik modigt hen af den mørke gang til forrådskælderen. Bag dørene raslede og hvislede det. Men bamse var ikke til at få øje på. Pludselig blæste en trækvind lyset ud. Forskrækket blev prinsesse Freja stående. Hvordan skulle hun kunne finde sin bamse i mørke? Og hvordan skulle hun finde vejen ud af kælderen? Hun var lige ved at græde, da noget blødt strejfede hendes kind.

“Min bamse!”råbte prinsesse Freja glad. Foran hende stod slotsspøgelset.

“Undskyld!” sagde det. “Jeg har lånt din bamse, så jeg ikke altid skal spøge rundt alene. Værsgo, her har du ham igen. Han er heller ikke så uhyggelig nok som spøgelse”. Lykkelig krammede prinsesse Freja sin bamse.

“Kan du tænde mit lys igen?” spurgte hun. “Nej, men jeg kender en hemmelig vej, der fører lige op til dit værelse” sagde spøgelset og fløj op ad en hemmelig trappe med prinsessen lige i hælene.

Da de nåede op for enden af trappen, skubbede slotsspøgelset til en dør. Men bag døren lå der noget, som skramlede og ramlede.

“Hvad er det?” gispede spøgelset.

“Åh, det er bare den gamle riderrustning” sagde Freja og skubbede døren helt op.

“Det er lige, hvad jeg har brug for til at spøge” råbte spøgelset.

“Den må du gerne få” sagde prinsesse Freja. Og selv om det slet ikke var sengetid, kravlede prinsesse Freja ned under sin dyne med bamsen i favnen og faldt i søvn med det samme.