Ponyprinsessen Laura

3-5 minutter2 Kommentarer

Den lille prinsesse Laura galopperer gennem tronsalen på sin kæphest. Hendes far, kongen, griber fat i hende og svinger hende rundt.

“Det er en dejlig dag til en ridetur” siger han “Vil du med?”

“Må jeg ride?” jubler prinsessen. Kongen ryster på hovedet.

“Nej, min skat, du skal sidde i kareten”.

Prinsesse Laura kyler sin kæphest hen i hjørnet.

“Jeg vil ride!” råber hun.

Kongen og dronningen går ned i de kongelige stalde, hvor prins Peter har gjort hestene og kareten klar. Prinsesse Laura løber efter dem. Kongen stiger op på sin hest, der er så stor, at prinsessen let kan stå oprejst under dens mave.

“Jeg vil ride!” håber hun igen. Den kæmpestore hest pruster så kraftigt, at prinsesse Lauras krone ryger ned på jorden. Hun løber over til sin mor, dronningen, der sidder på sin hvide hest.

“Må jeg ikke nok ride?” spørger hun og tager fat i dens manke. Hesten vrinsker forskrækket og giver sig til at danse nervøst rundt på stedet.

“Den er for urolig” siger hendes mor. “Det er bedst, du kører i kareten”.

“Hvis jeg ikke måde ride, vil jeg slet ikke med!” råber prinsessen. “Jeg gider ikke at køre i kareten!” Hun stormer tilbage til slottet.

På terrassen står hendes gyngehest. Den er lidt gammel og slidt, men den kan stadig gynge. Egentlig leger hun ikke med den længere, men der er ingen i nærheden, så hun sætter sig op på den. Men hun er blevet for stor til gyngehesten, så det morer hende ikke at gynge. Prinsesse Laura vil ride på en rigtig hest! Hun sparker vredt til gyngehesten. I det samme hører hun lyde omme fra æblehaven. En smasken. En prusten.

“Mon det er en drage?” hvisker Laura. Selvom hun er bange, går hun nærmere. Bag ved hækken, i det høje græs mellem æbletræerne, står en pony!

“Hvor er du fin!” jubler prinsesse Laura. Ponyen løfter hovedet, da hun nærmer sig. Den er gylden med mørke øjne, og den er hverken for stor eller for lille. Den passer perfekt til prinsesse Laura! De leger sammen hele dagen og stjæler æbler og gulerødder fra haven. Prinsesse Laura glemmer alt om tiden.

Kongen, dronningen og prins Peter er kommet tilbage fra deres udflugt og bliver urolige, da de ikke kan finde prinsesse Laura på slottet. Så får kongen en idé. Han skynder sig ned i æblehaven, og dér, under et æbletræ, står prinsesse Laura og børster ponyens gyldne manke.

“Det er klart, at du er her!” griner kongen. “Du skulle jo først have den i morgen, men kan du lide din fødselsdagsgave?”

Prinsessen falder sin far om halsen. “Den er helt vidunderlig” siger hun.

Om aftenen tager prinsesse Laura sin hovedpude og sin silkedyne og sniger sig ned i stalden til ponyen.

“I morgen tager vi en ridetur” hvisker hun og lægger sig til at sove i høet ved siden af sin pony.

Læs også:

Vampyr Victors Grøntsagshave

Vampyr Victors Grøntsagshave

I et usædvanligt, spindelvævsdækket hus beliggende i hjertet af Spøgelsby boede en ret så ejendommelig vampyr ved navn Victor. I modsætning til de fleste vampyrer, der tørstede efter blod, havde Victor en besynderlig besættelse af grøntsager. Han havde grønne fingre...

læs mere
Mysteriet om det forheksede græskar

Mysteriet om det forheksede græskar

Der var engang i den charmerende lille by, Lindeholm, hvor der boede to eventyrlystne søskende ved navn Laura og Simon. De var kendt i hele byen for deres umættelige nysgerrighed og kærlighed til at opklare mysterier. Halloween var deres yndlingshøjtid, og hvert år så...

læs mere
Den Ikke-Så-Skræmmende Edderkop

Den Ikke-Så-Skræmmende Edderkop

Engang for længe siden, i et hyggeligt lille hjørne af skoven, boede en edderkop ved navn Sigurd. Sigurd var ikke nogen almindelig edderkop; han var faktisk den ikke-så-skræmmende edderkop. Mens alle de andre edderkopper i skoven forsøgte at være så uhyggelige som...

læs mere

2 Kommentarer

  1. Simon

    Fin lille historie.
    Måske en fejl her:
    Kongen og dronningen kan prins Peter er kommet tilbage fra deres udflugt og bliver urolige

    Svar
    • Administrator

      Tak for det, det er hermed rettet

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *