Nissen hos spækhøkeren

Om Nissen hos spækhøkeren

Inddybet i det magiske univers af H.C. Andersen, finder vi historien ‘Nissen hos Spækhøkeren’, en fortælling der bringer os ind i en verden af fantasi og menneskelighed. Denne klassiske eventyr fra den danske mesterfortæller skildrer en rørende og tankevækkende historie om en lille nisse og hans relationer til de mennesker, han møder. Andersen, kendt for sin unikke evne til at væve magi ind i hverdagens realiteter, tager os med på en rejse gennem en købmands butik og et fattigt studerendes liv. Historien udfolder sig med elementer af mystik, humor og en dyb forståelse for menneskets natur, hvilket gør den til et tidløst værk, der fortsat fængsler læsere af alle aldre. ‘Nissen hos Spækhøkeren’ er ikke blot en eventyrfortælling; det er en spejling af de små valg, vi alle står over for, og de store konsekvenser disse valg kan have.

Historien om Nissen hos spækhøkeren

Der boede en fattig studerende på loftet. Han ejede ikke meget. I stueetagen boede en velhavende købmand, som ejede hele bygningen. Nissen foretrak at blive hos købmanden, for her fik han hvert år til jul en skål grød med en stor klat smør. Det var noget, købmanden sagtens kunne undvære, og nissen nød godt af det.

En aften gik den studerende selv ned for at købe lys og ost. Han havde ingen til at sende, så han måtte gå selv. Købmanden og hans kone, en kvinde med mange ord i sig, hilste på ham. Studerende bemærkede et stykke papir omkring osten, et blad revet ud af en gammel bog fyldt med poesi.

“Der er mere af den bog,” sagde købmanden. “Hvis du giver mig otte skilling, kan du få resten.”

Studeren besluttede sig for at bytte osten med bogen, beklagende at en bog fuld af poesi skulle rives i stykker. Dette irriterede nissen, som ikke forstod, hvorfor man kunne sige sådan noget til en respektabel købmand.

Om natten, da butikken var lukket og alle sov undtagen den studerende, tog nissen konens evne til at tale og gav det til forskellige genstande i butikken. Han spurgte bøtten, om den vidste, hvad poesi var. Bøtten svarede, at poesi var det, der stod nederst på aviser, og mente at den havde mere poesi indeni sig end studenten.

Nissen gik så op til studentens værelse og så ind gennem nøglehullet. Studenten læste den gamle bog, og fra den strømmede et lys, der formet sig som et stort træ med blade og blomster, hver blomst et smukt pigehoved. Nissen var dybt rørt over denne skønhed, som han aldrig havde forestillet sig.

“Det er utroligt,” tænkte nissen. “Jeg vil blive hos studenten.” Men så kom han i tanke om, at studenten ikke havde nogen grød, så han gik tilbage til købmanden.

Midt om natten blev nissen vækket af larm. Der var brand i gaden. Købmandens kone tog sine guldøreringe af, købmanden greb sine obligationer, og tjenestepigen tog sin silkemantille. Nissen løb op til studentens værelse og reddede den gamle bog, som han mente var det mest værdifulde i huset.

Da branden var slukket, indså nissen, hvor hans hjerte hørte hjemme, men han kunne stadig ikke helt give slip på købmanden på grund af grøden. “Jeg vil dele mig imellem dem,” sagde han, et meget menneskeligt valg. Vi går trods alt alle til købmanden for grød.