Nissen der mistede sin hue

3-5 minutter, Jul0 Kommentarer

I et lille, hyggeligt hjørne af Nordpolen, i en sneklædt landsby, boede en nisse ved navn Nis. Nis var kendt for sin sprudlende humor og sit evige smil, men mest af alt for sin lyse røde hue, som han bar med stor stolthed.

En blæsende vinterdag, mens Nis jonglerede med julekugler for at underholde de andre nisser, fik en pludselig vindstød fat i hans hue og blæste den væk. “Min hue!” råbte Nis og satte efter den. Men den drilske hue var som forsvundet i den kolde vinterluft.

Nis’ jagt på huen førte ham gennem snedækkede skove og over frosne søer. Han ledte højt og lavt, under snedækkede buske og i isede huler, men hans hue var ingen steder at finde.

Som han vandrede videre, begyndte han at tænke på de gode minder, han havde haft med sin hue. Han mindedes, hvordan han havde haft den på under alle de sjove nissestreger og de varme julefester. Smilende for sig selv indså Nis, at det ikke var huen, der gjorde disse minder specielle, men de øjeblikke han havde delt med sine venner.

Efter en lang og trættende jagt, da Nis næsten havde givet op, fik han øje på noget rødt i sneen. Han gravede forsigtigt og fandt til sin overraskelse en lille, hjemmelavet dukke, som en af landsbyens børn må have mistet. Dukken havde fundet ly i huen, som en varm rede.

Nis følte en bølge af varme i sit hjerte. “Du har holdt min hue varm og sikkert også haft brug for varmen,” sagde han til dukken og smilede. I stedet for at tage huen tilbage, besluttede han at lade dukken beholde den og tage den med tilbage til landsbyen.

Da Nis vendte tilbage til landsbyen med dukken og fortalte om hans eventyr, blev han mødt med jubel. De andre nisser klappede og lo, da de hørte, hvordan hans elskede hue havde fundet et nyt formål og bragt glæde til et barn.

En af nisserne, en dygtig huenisser, lavede en ny hue til Nis, denne gang endnu mere farverig og festlig end den forrige. Nis følte sig så glad, at han dansede en nissejig rundt om juletræet, hvilket fik alle til at grine højlydt.


Læs flere julehistorier.

Læs også:

Katten, der talte for meget

Katten, der talte for meget

Der var engang en lille sort kat ved navn Silas, som boede i en gammel, skæv hytte for enden af en gade i en lille by. Silas var ikke nogen almindelig kat. Han kunne tale – og det gjorde han meget. Faktisk, så talte Silas hele tiden, så meget at det ofte gjorde folk...

læs mere
Lygtemandens Hemmelighed

Lygtemandens Hemmelighed

Det var Halloween-aften, og Freja og Magnus gik spændt gennem deres baghave. Bladene knitrede under deres fødder, og en kølig brise blæste gennem de nøgne træer. Pludselig snublede Magnus over noget hårdt. Han bøjede sig ned og børstede jorden væk fra en gammel,...

læs mere
De små månemænd

De små månemænd

Der var engang en lille dreng, som havde svært ved at falde i søvn om aftenen. En aften, hvor hans forældre forgæves havde prøvet at putte ham, kom hans gamle tante Rachel op på hans værelse. Hun satte sig i gyngestolen med drengen på skødet og begyndte at vugge frem...

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *