👉 ▶️ Se og lyt til flere julehistorier på vores YouTube kanal.
På Nordpolen var alt som det plejede – næsten. Nisserne havde travlt i værkstedet med at pakke gaver, rensdyrene trænede deres flyveformationer, og sneen dalede blidt over den lille landsby. Men i hjertet af det hele, i Julemandens store røde hus, herskede der kaos.
“Er der nogen har set Julemanden i dag?” spurgte Lillebrik, en ung og energisk nisse, der altid var klar til at tage fat.
Der blev stille blandt nisserne. Ingen havde set ham hele dagen.
“Hvor kan han være?” spurgte en af de ældre nisser bekymret. “Han plejer at gennemgå listerne og gøre slæden klar dagen før juleaften.”
Efter at have gennemsøgt Julemandens hus fandt Lillebrik et gammelt, støvet kort på hans skrivebord. Kortet viste en sti gennem fjerne, sneklædte bjerge og ind i en skov, der lignede noget fra en eventyrbog.
“Det her må være et spor,” sagde Lillebrik og holdt kortet op foran de andre nisser. “Jeg tror, Julemanden er taget af sted for at hente noget vigtigt. Men hvorfor har han ikke sagt noget?”
“Du må finde ham,” sagde Gammelnok, der var værkstedets ældste nisse. “Hvis Julemanden ikke er tilbage i tide, bliver det den første jul uden gaver.”
Lillebrik nikkede. Han greb sin hue, tog en rygsæk med forsyninger og satte kurs mod den vej, som kortet viste.
På sin rejse mødte Lillebrik snart en gruppe dyr, der stod samlet i sneen. Det var en ulv, en hare og en isbjørnunge, der alle så ud til at diskutere noget.
“Hvad er der galt?” spurgte Lillebrik og stoppede op.
“Vi leder efter mad,” sagde ulven, “men alt er frosset.”
“Jeg leder efter Julemanden,” sagde Lillebrik. “Hvis I hjælper mig med at finde ham, kan jeg måske hjælpe jer.”
Dyrene nikkede. Sammen fulgte de stien, mens Lillebrik delte noget af sin mad fra rygsækken.
Efter flere timers rejse nåede gruppen frem til en skov, der glimtede med iskrystaller og svagt lysende træer. Det var som at træde ind i en helt anden verden. Midt i skoven fandt de et lille hus, der så ud til at være bygget af frosne grangrene.
“Her må han være,” hviskede Lillebrik.
Inde i huset fandt de Julemanden, der sad ved et bord med en stor bog og et krus varm kakao.
“Julemand! Hvad laver du her?” udbrød Lillebrik.
Julemanden så op med et roligt smil. “Jeg måtte tage hertil for at hente den sidste side til årets liste. Uden den ville vi ikke kunne levere alle gaverne korrekt.”
“Men hvorfor sagde du ikke noget?” spurgte Lillebrik.
“Jeg ville ikke bekymre nogen,” sagde Julemanden. “Men det ser ud til, at jeg havde brug for lidt hjælp alligevel.”
Med dyrene og Lillebriks hjælp nåede Julemanden tilbage til Nordpolen lige i tide. Nisserne gjorde slæden klar, og Julemanden takkede Lillebrik og dyrene for deres indsats.
“Du reddede julen, Lillebrik,” sagde Julemanden, inden han satte sig op i slæden. “Nogle gange er det de mindste hjælpere, der gør den største forskel.”
Da slæden lettede mod nattehimlen, så Lillebrik op med et stort smil. Julen var reddet, og han havde lært, at selv de største eventyr begynder med at tage det første skridt. 🎄
Læs flere julehistorier.
0 kommentarer