Der var engang en modig lille pige ved navn Josefine. Hun boede i et smukt kongerige, omringet af frodige skove og høje bjerge.
En dag, da Josefine var ude for at udforske kongeriget, snublede hun over en mørk og mystisk hule. Hun trådte modigt indenfor og så noget ekstraordinært: en tre-hovedet drage!
Dragen havde lysende grønne øjne og skarpe kløer, og den brølede rasende mod Josefine. Hun blev bange, men hun vidste, at hun måtte være modig og kæmpe mod dragen, hvis hun ville beskytte sit kongerige.
Josefine greb sit sværd og skjold og begyndte at bekæmpe dragen! Hun brugte alle sine evner til at blokere dens kraftige ildånde, samtidig med at hun forsøgte at finde dens svage punkter at angribe.
Efter en intens kamp indså Josefine, at den eneste måde at besejre dragen på var ved at bruge sit mest kraftfulde våben – hendes mod! Med et dybt åndedrag, angreb hun med al sin styrke, skærende gennem dragens seje skind med et sidste hug af sit sværd!
Dragen brølede af smerte, før den smuldrede til støv foran Josefines fødder. Hun havde besejret den! Alle i kongeriget fejrede, da de hørte om Josefines store sejr over den tre-hovedede drage!
Fra da af blev Josefine kendt som en heltinde i hele kongeriget. Alle respekterede hende for hendes tapperhed og mod til at tage kampen op mod et så farligt uhyre! Børnene fortalte historier om, hvordan hun brugte sin kløgt og styrke til at redde dem fra fare, ligesom deres forældre havde gjort før dem.
“Josefine er sådan en fantastisk heltinde!” sagde en ung dreng, mens han fortalte om, hvordan hun tappert kæmpede mod tre hoveder af ondskab. “Hun er så stærk!” sagde en lille pige, der lyttede ivrigt med store øjne, og drømte om en dag at blive ligesom Josefine!
“Men husk,” sagde en ældre landsbybeboer der stod i nærheden, “ægte helte er ikke bare stærke; de er også venlige og generøse.” Alle nikkede i enighed, mens de fortsatte med at prise deres elskede heltinde med beundring og taknemmelighed for alt, hvad hun havde gjort for dem.
“Jeg er så stolt af dig,” sagde Josefines mor, da hun krammede hende tæt en nat, efter at have hørt om alle de vidunderlige ting, folk sagde om hendes datters tapperhed og venlighed i hele kongeriget.
“Tak, mor,” sagde Josefine blidt, før hun drev ind i en fredfyldt søvn, mens hun drømte om alt det, der var sket i løbet af den spændende dag.
Og fra da af, når nogen ønskede at fortælle en historie om heltemod eller tapperhed, refererede alle tilbage til fortællingerne om den modige lille pige ved navn Josefine, som engang kæmpede mod en truende 3-hovedet drage – og vandt!
0 kommentarer