👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Det er mørkt udenfor, og lyset fra fjernsynet flakker i rummet. Signe hygger sig i sofaen, for mor er så opslugt af en film, at hun har glemt alt om Signe og tiden.

“Ud, det er jo langt over din sengetid, Signe! Smut op i seng” siger mor så.

“Men her er så hyggeligt sammen med dig” protesterer Signe. “Må jeg ikke nok blive her lidt endnu?”.

Men mor er hverken til at hugge eller stikke i. Signe trasker langsomt op ad trappen. “Øv, hvor er det uretfærdigt. Jeg skal altid først i seng, og I må blive oppe” mukker hun. Hun standser foran døren ind til hendes bror Emils værelse. Der kommer mærkelige lyde derindefra. Signe åbner døren. Emil ligger på gulvet og hører høj musik, mens han spiller luftguitar. Signe fniser, smutter ind og lægger sig i Emils sækkestol. Det er hyggeligt, og hun lukker øjnene.

“Signe, hvad laver du her?” Hun må være faldet i søvn, for nu vågner hun ved, at Emil prikker hende i maven. “Smut! Du skal i seng. Og jeg vil høre musik i fred” siger han. Signe sjosker ud af værelset. Hun kan høre, at far sidder og skriver inde på sit arbejdsværelse.

“Hej far, har du lige fået en god idé?” spørger Signe og går hen til ham.

“Hvad? Ja, ja…” mumler far distræt og hamrer videre i tastaturet. Han er så optaget af at skrive, at han slet ikke lægger mærke til, at Signe kravler ind i sin hule under hans skrivebord.

“Det var det! Slut for i dag!” siger far lidt senere og strækker sine arme og ben. Han rammer Signe under skrivebordet med foden.

“Hvad søren, sidder du der?” siger han. “Ind i seng med dig! Så kommer jeg og læser en godnathistorie”.

Men Signe vil ikke høre godnathistorie. Nu havde hun det lige så hyggeligt inde i hulen. Hun løber ned i køkkenet, hvor Elvis ligger i sin hundekurv. Hun lægger sig ned til ham. Elvis knurrer lidt, men rykker til side, så hun kan være der. Hans pels er blød og varm. Og Signes øjne falder i…

Far og mor finder Signe sovende i hundekurven. Hun vågner, da far bærer hende op ad trappen. “Jeg vil ikke i seng” siger hun.

Far smiler. “Ok, så har jeg en idé”.

Så lægger de sig ind i fars og mors store seng. Emil og Benny kommer også. Og så læser far en rigtig god godnathistorie for dem allesammen.

Signe putter sig ned under dynen. “I dag er jeg ikke den første, der går i seng” siger hun tilfreds.

Og så falder hun i søvn.

Læs også:

Den lille bjørnekonge

Den lille bjørnekonge

https://youtu.be/EDd3CTV1tTw 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Der var engang nogle brune bjørne, der levede nede ved floden. Hvert forår afholdt de en stor fiskekonkurrence. Alle bjørnene stod på hver sin klippe i vandet og ventede. Inden længe...

læs mere
Da mor og far flyttede fra hinanden

Da mor og far flyttede fra hinanden

https://youtu.be/nUnGP1d_owk 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Viola sad på kanten af sin seng og holdt sin bamse tæt ind til sig. Udenfor skinnede månen mellem skyerne, og vinden fik træernes grene til stille at danse. Det plejede at være hendes...

læs mere
Farvel, Charlie

Farvel, Charlie

Charlie havde været en del af Sofies liv, så længe hun kunne huske. Hver morgen ventede han uden for hendes værelse, og når hun kom hjem fra skole, stod han altid klar ved døren med logrende hale. Om aftenen lagde han sig ved siden af hendes seng, indtil hun var...

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PNFPB Install PWA using share icon

For IOS and IPAD browsers, Install PWA using add to home screen in ios safari browser or add to dock option in macos safari browser