Denne historie er indsendt af Mathias Feldstedt
Langt langt væk fra alt bor den lille nisse ved navn Bo. Bo er en jagtnisse, som jager sammen med nogle af de andre jagtnisser. Der er dog noget helt særligt ved Bo; han er meget større end de andre nisser i hans landsby.
Bo skulle ud på jagt sammen med 5 andre af hans jagtvenner. De gik lige så stille ud i sneen, og efterhånden nærmede de sig skoven, hvor de skulle jage. Bo og hans venner jagede i flere timer uden held, og de 5 nisser vendte hjem. På vejen hjem blev Bo og de 4 andre jagtnisser enige om, at de bare måtte spise risengrød til aftensmad.
Bo og de andre 4 nisser gik ind til madnisserne og fortalte de triste nyheder om deres uheldige jagt og sagde, de ville have risengrød til aftensmad. Madnisserne gik straks i gang, og inden jagtnisserne havde tænkt over det, var madnisserne færdige med risengrøden til hele landsbyen.
Da Bo vågnede den næste dag, havde han denne fornemmelse i maven, at der ville ske et eller andet mærkeligt i dag. Bo gik ud på sin sædvanlige jagt med de andre 4 jagtnisser. Efter et par timer ude i skoven ramte heldet dem. Den mindste nisse af de 5 havde fanget en hjort. I det de 5 nisser samlede sig omkring hjorten, dukkede en kæmpe høg ned og tog den lille nisse med op i luften. Bo og de andre jagtnisser gik i panik og løb efter høgen med deres lille nisseven i kløerne, og nisserne glemte alt om hjorten, de havde fanget.
Bo var langt hurtigere end de andre nisser, fordi han var så meget større. Bo var lige i hælene på høgen og sprang op efter den, hev den ned i sneen og holdt den, til de andre nisser kom frem til ham. Da nisserne kom frem, skyndte de sig at befri den lille nisse fra høgens klør. Den lille nisse skreg: “HVAD MED HJORTEN JEG LIGE HAVDE FANGET?” Bo svarede hurtigt og sagde: “Jamen hjorten er da lige meget, så længe vi har dig.”
Og så vendte Bo og de andre nisser hjem og fortalte nyhederne til madnisserne.
Siden den dag har nisserne fået risengrød hver dag, og det siges, at historien stadig går rundt i landsbyen.
Læs flere julehistorier.
0 kommentarer