I skovens dybe, stille ro
Denne side er dedikeret til en af de smukkeste danske sange, “I skovens dybe, stille ro”. Sangen er en hyldest til naturens fredfyldte atmosfære og den ro, som skovens dybe stilhed kan give os. Med sine poetiske vers og rolige melodi har denne vise været en del af dansk kultur i generationer, og den synges stadig flittigt ved lejligheder, hvor fællesskabet og naturen fejres.
Her kan du dykke ned i sangens historie, læse teksten, og lade dig inspirere af dens tidløse budskab om fred og harmoni. Vi inviterer dig til at fordybe dig i skovens skønhed gennem ord og melodi – og måske synge med!
Sangteksten til I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang,
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.
Hør landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund.
I mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø,
nu klokken tier, – aftnens fred
sig stille sænker ned.
Læs og lyt også til: Spørge Jørgen
Baggrundshistorie om “I skovens dybe, stille ro”
“I skovens dybe, stille ro” er en elsket dansk vise, der er dybt forankret i vores kultur og tradition. Sangen blev skrevet i begyndelsen af det 20. århundrede og er en hyldest til naturens fred og harmoni. Teksten blev skabt af Fritz Andersen, mens melodien blev komponeret af Fritz Foss. Sammen formåede de at skabe en sang, der på smukkeste vis indfanger følelsen af ro og nærvær, som mange forbinder med en gåtur i skoven.
Sangen blev hurtigt populær i Danmark, da den blev betragtet som en påmindelse om naturens helende kraft i en tid, hvor urbaniseringen var i fuld gang. Den blev en del af mange danske sangbøger og fandt sin plads som en klassiker ved lejrbål, fællessamlinger og højtidelige lejligheder.
Med sin enkle, men dybtfølte tekst og rolige melodi har “I skovens dybe, stille ro” bevaret sin appel gennem generationer. Den minder os om vigtigheden af at finde ro i en travl verden og værdsætte naturens skønhed. Sangen er ikke blot et udtryk for dansk kultur, men også en kærlighedserklæring til vores fælles grønne arv.
I dag synges den stadig som en del af spejdertraditioner, i skoler og ved familiesammenkomster – og dens budskab om fred og harmoni lever videre.