Hist hvor vejen slår en bugt
“Hist, hvor vejen slår en bugt” er en tidlig perle fra H.C. Andersens forfatterskab, skrevet i 1829 – samme år som hans egentlige litterære debut. Her træder vi ind i et poetisk univers, hvor digterens karakteristiske glimt i øjet og sans for det nære hverdagsscenarie allerede fornemmes. Sangen, der har været en del af Højskolesangbogen siden 11. udgave i 1926, opføres med J.C. Gebauers melodi fra 1846. I dens enkle og lette melodiske tone, samt i H.C. Andersens detaljerede og humoristisk-præcise billede af moderen, barnet og hverdagslivet, aner man spiren til det store forfatterskab, der skulle følge.
Sangteksten til Hist hvor vejen slår en bugt
Forfatter: H.C. Andersen
Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, døren synker halvt i knæ, hunden gør, det lille kræ, under taget svaler kvidre, solen synker – og så vid’re.
I den røde aftensol sidder moder i sin stol; kinden luer dobbelt rød, barnet har hun på sit skød. Drengen er så frisk og sund, æblekinden rød og rund! Se, hvor hun i spøg ham banker på de søde pusselanker.
Katten står og krummer ryg, men forstyrres af en myg; barsk han den med poten slår og igen som hofmand står. Moder klapper barnets kind; se, hvor sødt det sover ind, drømmer om de engle smukke i sin lille, pæne vugge.
Læs og lyt også til: Jens Hansen har en bondegård
Hist, hvor vejen slår en bugt – En skat i dansk kulturarv
H.C. Andersens sang “Hist, hvor vejen slår en bugt” er et tidligt eksempel på den mesterlige kombination af poesi og fortælling, som skulle blive kendetegnende for hans forfatterskab. Skrevet i 1829, samme år som hans egentlige litterære debut med dramaet “Kjærlighed paa Nicolai Taarn”, demonstrerer teksten en ung Andersens evne til at finde det ekstraordinære i det ordinære.
Melodien og dens betydning
I 1846 blev teksten tonesat af J.C. Gebauer, en komponist og organist med forkærlighed for enkle og sangbare melodier. Gebauers melodi til sangen har en lethed og en melodisk tone, der matcher Andersens poetiske billeder perfekt. Denne kombination af tekst og melodi har gjort sangen til en favorit i det danske fællessangsrepertoire.
Siden optagelsen i Højskolesangbogen i 1926 har “Hist, hvor vejen slår en bugt” været en fast del af den danske sangkultur. Den er især elsket for sin evne til at forbinde en universel følelse af hjem og hverdagslykke med en særlig dansk tone.