En uventet belønning

Aben Monty gik gennem junglen på vej til skole og hvor han pludselig mødte Bedstemor Får, der gik med et meget bekymret blik i ansigtet.  Hun virkede fortabt. Aben Monty tænkte for sig selv: “Måske har du brug for hjælp?”.

Aben Monty besluttede sig for, at gå helt hen til hende og så spurgte han hende: “Bedstemor Får, har du brug for hjælp?”.

“Jeg har mistet min kuffert. Kan du hjælpe mig med at finde den? Jeg har mine mest værdifulde ejendele deri.” sagde Bedstemor Får trist.

“Bare rolig, Bedstemor Får. Jeg skal nok hjælpe dig!”. Aben Monty startede hans søgning efter den forsvundne kuffert i hele skoven. Han begyndte med at lede oppe i træerne og derefter gennemsøgte han alle buskene.

På afstand kunne Aben Monty se en bænk et sted i skovlysningen. Det ser ud som om der var noget på bænken. Aben Monty skyndte sig over for at tjekke om det kunne være kufferten. “Jeg fandt den! Jeg fandt den!” udbrød Aben Monty. Han var så glad over at have fundet Bedstemor Fårs kuffert, at han løftede den højt op for at give et vise den til Bedstemor Får, som også ledte efter sin kuffert et godt stykke væk fra Monty på det tidspunkt.

Bedstemor Får blev utrolig glad. “Jeg kan ikke takke dig nok. Du har været sådan en stor hjælp.” sagde Bedstemor Får. Aben Monty svarede tilbage, at han er glad for, at hun fik sin kuffert tilbage.”

Pludselig kom Aben Monty i tanke om, at skulle skynde sig i skole, ellers ville han komme for sent. Hans lærer vil blive meget vred, hvis han kom for sent.

“Bedstemor Får, jeg skal i skole så hurtigt som muligt. Du kender vejen tilbage, ikke?” spurgte Monty.

“Ja jeg gør. Du må hellere komme i skole med det samme.” svarede Bedstemor Får. Monty vinkede farvel og skyndte sig i skole. Han var dog allerede forsinket.

“Monty! Du kommer for sent.” sagde klasselæreren, Fru Fiona

“Fru Fiona, jeg kom for sent, fordi…” før Monty kunne nå at forklare, afbrød Fru Fiona ham. “Ingen undskyldninger! Du bliver nødt til at

blive på skolen til eftersidning” udbrød Fru Fiona. Aben Monty var ked af det, da han ikke ville gå glip af sin yndlingsaktivitet – fodboldtræning den dag.

Som om dette ikke var straf nok i sig selv for, at komme for sent, så kom rektor forbi klassen og bad Aben Monty om, at se ham på sit kontor. Monty fulgte med rektoreren op på kontoret.

Da han ankom til kontoret, bemærkede han, at hans forældre allerede ventede på ham. Monty var chokeret. Hans forældre ville blive så skuffede og kede af det, pga at han var kommet for sent.

“Jeg er ked af det, mor, jeg løb i skole så hurtigt, jeg kunne i dag,” forklarede Monty til sin mor. I stedet for at irettesætte ham, svarede hans mor: “Min kære, du gjorde mig utrolig stolt.” Monty var forvirret. Hvorfor skulle hans forældre være tilfredse med, at han kom for sent?

Rektor smilede og sagde: ”Din mor er stolt af dig, ikke fordi du kom for sent i dag. Vi vidste nemlig godt hvorfor du kom for sent. Bedstemor Får kom op i skolen for at rose dig for din hjælpsomhed. Hun har anmodet skolen om at give dig en pris for at være så hjælpsom.”

“Kan jeg så godt komme til fodboldtræning i dag?” spurgte Monty håbefuldt.

“Så lad gå denne gang, da du jo med god grund kom for sent. Du skal dog huske at komme til tiden næste gang.” mindede rektoren ham om.

Monty kunne nærmest ikke blive mere lykkelig. Han gik hurtigt for at forberede sig til sin fodboldtræning; naturligvis var han klar over, at han ikke måtte komme for sent til fodboldtræningen.