Edderkoppen

Denne historie er indsendt af Martin Bøgvad.

Der var engang et pænt hus, hvor der boede en pæn dame, der kunne lide et pænt og rent hjem, og derfor gjorde rent hver dag.

Der boede også en lille edderkop i huset, og hver nat lavede den det fineste lille spindelvæv, og hver morgen fjernede damen det med sin støvekost, når hun gjorde rent.

Så skete det, at det blev en usædvanlig fugtig sommer, og landet blev plaget af myg. Første nat fik damen 10 myggestik. Da hun gik i gang med at gøre rent, gik hun og kløede sig, men rent blev der.

Næste nat fik hun 20 flere myggestik. Der skulle jo stadig gøres rent, men hun kløede sig hele tiden. Til sidst blev hun færdig med at gøre rent og havde også fjernet edderkoppespindet.

Tredje nat fik hun 30 nye myggestik, og hun kunne næsten ikke gå rundt, så meget kløede det hele tiden. Til sidst fandt hun sin støvekost frem og skulle til at fjerne edderkoppespindet, da hun hørte en lille stemme sige: “Stop! Du skal ikke fjerne mit spind; jeg kan fange alle myggene i det, hvis du bare lader det være.”

Den pæne dame troede, hun måtte være blevet tosset af alle de myggestik, siden hun kunne høre en edderkop tale, men hun tænkte, at det måske kunne virke. Derfor fortalte hun edderkoppen, at hvis den lavede et smukt spind, ville hun ikke fjerne det.

Edderkoppen gik straks i gang med at lave det fineste og største edderkoppespind, den nogensinde havde lavet. Næste morgen, da den pæne dame stod op, opdagede hun, at hun ikke havde fået et eneste nyt myggestik. Da hun kom ind i stuen, så hun, at edderkoppen havde spundet det fineste spind, der lignede en stjernehimmel, hvor alle stjernerne var små myg.

Fra den dag af fik edderkoppen lov til at have sit spindelvæv i fred, og den fine dame fik aldrig et myggestik igen.