Det var en klar og kold juleaften. Stjernerne blinkede på himlen, og sneen lå som en blød dyne over den stille skov. Julemanden var allerede godt i gang med sin julemission og fløj hen over landskaberne i sin slæde trukket af de trofaste rensdyr. Alt gik som planlagt, indtil han kiggede på sin lange liste og opdagede noget frygteligt: en vigtig gave var ikke i sækken! Det var en særlig gave til lille Emma, der havde ønsket sig en helt unik dukke, som julemanden selv havde håndlavet. Julemandens hjerte sank. Hvordan kunne han glemme den?
Julemanden landede sin slæde på en lysning i skoven og satte sig på en træstub for at tænke. “Jeg kan ikke svigte Emma,” mumlede han. “Men Nordpolen er alt for langt væk.” Pludselig dukkede en lille hare op. “Hvad er der galt, Julemand?” spurgte den med sine store, nysgerrige øjne. Julemanden forklarede situationen, og haren lyttede opmærksomt. “Jeg kender skoven bedre end nogen anden. Hvis gaven kan komme herhen, så skal vi nok hjælpe dig med at få den frem til Emma!” sagde haren.
Haren samlede hurtigt sine venner. En gammel ugle, en hurtig ræv og en stærk bjørn meldte sig til at hjælpe. “Hvis vi arbejder sammen, kan vi klare det!” sagde uglen og fløj afsted for at give besked til Nordpolen. Imens ventede julemanden og dyrene spændt. Det tog ikke lang tid, før uglen kom tilbage med beskeden: nisserne havde sendt gaven afsted med et magisk rensdyr, men det ville lande i den anden ende af skoven.
Dyrene satte straks en plan i gang. Ræven løb forrest og banede vejen gennem den dybe sne. Haren hoppede hurtigt for at finde de bedste stier, og bjørnen skubbede træstammer væk, der blokerede vejen. Efter en lang rejse nåede de frem til rensdyret, der stod og ventede med gaven i sine gevirer. Gaven blev hurtigt placeret i en sæk, som bjørnen bar på ryggen.
Dyrene og julemanden skyndte sig tilbage til slæden. Med stor taknemmelighed takkede julemanden dyrene. “I har reddet julen for lille Emma. Jeg kunne ikke have klaret det uden jer.” Med gaven sikkert i sækken fløj julemanden mod Emmas hus. Han landede lydløst på taget og lagde gaven under træet. Indeni var den smukkeste dukke, der lyste op, som om den også glædede sig til at blive åbnet.
Da julemanden fløj videre, kiggede han ned på skoven og så dyrene stå samlet i lysningen, vinkende op mod ham. “Glædelig jul!” råbte han, mens han forsvandt mod horisonten. Og sådan blev en glemt gave til en uforglemmelig jul, takket være de hjælpsomme dyr i skoven og en julemand, der aldrig giver op. Sov godt, og husk, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel. Glædelig jul!
0 kommentarer