De tre ønsker

Der boede engang en skovhugger ude i en skov sammen med sin kone. Han fældede træerne i skoven og solgte dem på markedet. Dette var den eneste mulighed for, at han kunne tjene penge.

En dag gik han ud i skoven, som så mange andre dage for at fælle træer. Han sang og nød naturen og dens skønhed. Pludselig så han et kæmpe stort træ foran sig. Han tænkte på at fælde træet, da der jo var masser af penge i sådan et kæmpe træ.

Da skovhuggeren tog sin økse og skulle til at fælde træet, hørte han en stemme:

“Fæld ikke dette træ.”

Skovhuggeren stoppede og kiggede sig omkring, men han kunne ikke se nogen. Han troede, at han hørte syner, men så hørte han stemmen igen.

“Vær venlig mod mig, fæld ikke dette træ”.

Skovhuggeren stoppede igen og kiggede sig, men han kunne stadigvæk ikke se nogen. Han var ret forvirret.

Så talte en fe fra træet:

“Jeg er en fe og bor i dette træ. Om vinteren bor jeg i stammen og resten af året bor jeg på træets grene. Hvis du fælder dette træ, så vil jeg ikke have noget sted at bo, og vinteren nærmer sig, og jeg vil dø af kulde. Du må virkelig ikke ødelægge mit hjem. Jeg vil i stedet opfylde tre ønsker for dig”.

Skovhuggeren blev meget glad. Nu kunne han blive rig uden at skulle udføre noget arbejde. Han accepterede feens tilbud og løb hjem til sit hus for, at fortælle sin kone om hvad der var sket.

Hun blev dog overrasket over, at se sin mand hjemme så tidligt og sagde:

“Hvorfor er du allerede kommet hjem? Du ser meget glad ud, hvad er der dog sket?”.

Skovhuggeren svarede: “Jeg har fundet en stor skat i dag. Selvom jeg endnu ikke har fået den, så får jeg den snart.” Og han begyndte at danse. Hans kone kunne ikke forstå noget og sagde: “Hvad er det for noget? Fortæl mig det. Jeg er så nysgerrig.”

Skovhuggeren fortalte hele oplevelsen til sin kone. Hans kone sprang af glæde. Skovhuggeren sagde: “Jeg er sulten. Jeg har brug for noget at spise.”

Hans kone sagde: “Da du plejer at komme sent hjem, har jeg ikke forberedt noget endnu. Vent lidt, så vil jeg forberede noget til dig.”

Skovhuggeren sagde: “Nej, lav ikke noget. Jeg kan opfylde tre ønsker. Og som det første ønske vil jeg have en masse varm budding.” Så snart han sagde disse ord, kom en tallerken varm budding foran ham. Han spiste den med stor tilfredshed, og tallerkenen blev ved med, at blive fyldt op igen og igen.

Derefter bad han sin kone også om at spise den velsmagende budding. Men hun var meget vred og sagde: “Du har spildt en ønske, og nu ville jeg ønske, at buddingen sad fast på din næse!” Buddingen satte sig straks fast på hans næse. Skovhuggeren blev irriteret og sagde: “Åh, hvilken fjols er du! Hvad har du gjort?” Han forsøgte at fjerne buddingen fra næsen, men buddingen blev siddende.

Han skældte ud på sin kone og sagde: “Du har spildt ønske nummer 2.” Skovhuggeren blev irriteret og sagde: “Åh! Du er et stor fjols. Der sidder varm budding fast på min næse, så nu kan vi ikke ønske os penge! Jeg ønsker, at buddingen forsvinder med det samme!” Buddingen forsvandt. Skovhuggeren blev utrolig lettet.

På denne måde mistede skovhuggeren og hans kone den gyldne mulighed for at blive rig.