De sidste mennesker i verden

Der boede engang 2 rigtig gode venner, der hed Lærke og Frida. Den verden, de levede i, blev angrebet af mange zombier. De var overalt. Frida og Lærke løb ind i deres træhus og gemte sig der i flere måneder. Efter et stykke tid tænkte de, hvorfor ikke bare gå ud og se, hvordan verden er nu, det kan jo være den har ændret sig.

Begge trådte ud af træhuset og så rigtig mange zombier, og alt var brændt ned. “Hold da op hvor har vi savnet verdenen udenfor træhuset! Men det hele er brændt ned!” sagde Frida.

“Ja… skal vi ikke se os omkring? Vi skal være virkelig forsigtige, mens vi går rundt, for der er så mange zombier! Vi vil ikke være zombiemad!” sagde Lærke.

“Ja, lad os gøre det! Først går jeg ned, så kommer du bag mig.” Sagde Frida. De klatrede begge langsomt ned ad træhusstigen.

“Wow! Der er virkelig tomt herude! gad vide, om vi er de sidste mennesker i denne verden!” sagde Lærke.

“Lad os finde ud af det! Lad os se os omkring!” sagde Frida.

“Jeg kan slet ikke se nogen her! Det føles faktisk, som om vi er de sidste mennesker her!” sagde Lærke.

“Ja! Der er ingen her! Jeg vil gå ind i alle butikkerne og Lærke du går ind i alle restauranterne!” sagde Frida.

“Jeg er simpelthen så sulten!” sagde Lærke.

“Kom nu! Du spiser ikke noget der! Man ved aldrig, det kan have gift i sig!” sagde Frida.

“Nej, nej det skal jeg nok lade være med!” sagde Lærke.

“Okay! Lad os nu starte! Ring til mig, hvis du finder noget!” sagde Frida.

Begge gik stille og roligt ud for at udforske, hvordan deres verden så ud nu. Lærke gik ind på en restaurant. Alt hun kunne se er mad på væggene, gulvet og loftet! Lige pludselig hører hun en lyd!

“Av! Av!” sagde lyden.

Lærke gik langsomt hen mod lyden og så en kæmpe larve på jorden. “Er du okay?” spurgte hun høfligt.

“Ikke rigtig… En af zombier bed mig, og det gør meget ondt! Jeg tænkte, at dette er et sikkert sted at komme og slappe af.” Sagde den enorme larve.

“Åh! Det er slemt! Jeg har noget medicin i min taske! Har du noget imod, hvis jeg smører det på dig?” spurgte Lærke.

“Nej selvfølgelig ikke! Tak skal du have!” sagde den enorme larve. Lærke tager en creme frem og smører den forsigtigt på larvens krop.

“Det føles meget bedre nu! Mange tak! Hvad hedder du?” sagde den enorme larve. “Åh intet problem! Jeg hedder Lærke!” sagde Lærke. “Jeg må gå nu! Jeg er glad for, at jeg hjalp dig! Farvel!!” sagde Lærke og gik.

Frida gik ind i en af ​​møbelbutikkerne. Alle sofaer og borde der var gået i stykker. “Dette sted er et kæmpe stort rod!” sagde Frida til sig selv.

“Ja, det er det faktisk.” Sagde en mærkelig stemme. “

Åhhh… Hvem er her? Hvem var det!” sagde Frida.

Det var en enorm robot, der blev styret af en zombie! “Wow! Jeg har aldrig set noget så sejt i mit liv nogensinde!” sagde Frida, som ikke engang var bange. Robotten begyndte at ødelægge alt der! “Okay! Nu er jeg bange!” sagde Frida. Hun løb rundt i butikken, og robotten fulgte stadig efter hende.

“Bøh!” sagde den mærkelige robot. Men! Den person, der styrede robotten, var faktisk bare Lærke, ​​der lavede en prank på Frida! “Hahaha fik dig!” sagde Lærke. “Åh gud! Lærke! Jeg blev så bange! Det var ikke det rigtige tidspunkt at drille mig på!” sagde Frida.

“Vent! Frida! Se! Det er en slags radio! Hvad nu hvis vi kan tale med andre mennesker herfra!” sagde Lærke.

“Wow! Hvad er det?” sagde Frida. Lærke tog den op og hørte nogen tale. Men stemmen skrattede, så de kunne ikke høre dem ordentligt. “Hallo? Er der nogen?” sagde Frida. Begge ønskede virkelig at møde nogen. De følte sig meget ensomme der helt alene. De vidste, at de ikke ville være i stand til at kommunikere med personen i radioen, så de gik igen. Lærke kiggede tilbage og tog radioen med sig. Hun vidste, at de i det mindste en dag ville være i stand til at kommunikere med dem.

Efter et par uger hørte de nogen sige “Kom til den nærmeste flod, du kan finde! Der vil jeg være! Kom hurtigt!”

“Frida! Frida! Nogen har lige bedt os om at komme til den nærmeste flod, vi kan finde! Det var fra radioen! Vi kan finde nye venner!” sagde Lærke.

“OMG! Lad os gå hurtigt!” sagde Frida. Begge løb til den nærmeste flod fra deres træhytte.

“Hej? Er her nogen?” sagde en stemme.

“Hørte du det?” spurgte Frida.

“Ja! Jeg gjorde! Lad os svare!” sagde Lærke.

“Ja? Hej! Vi er her! Fra radioen!” sagde Lærke.

En person gik hen til dem. De kunne ikke tro, hvem det var! Det var en af ​​deres rigtig gamle venner fra skolen! “Jasmin! Hvad laver du her?” spurgte Frida. “Frida? Lærke? Det er så længe siden! Jeg har boet på vores skole det sidste år uden at vide, at nogen ville være i live! Jeg fandt denne her radio, så jeg besluttede at tage den med!” sagde Jasmine (deres gamle ven).

“Wow!” sagde Lærke. “Vi har i det mindste selskab nu! Jasmine hvorfor kommer du ikke og bor hos os i vores træhytte!” sagde Frida. “Wow tak! Jo da!” sagde Jasmine. De flyttede alle sammen og havde det rigtig sjovt! De blev også venner med nogle zombier!