Julegaver fra hjertet

Der var engang i en stor villa, beliggende i en by dækket af sne, hvor en velhavende dame ved navn Fru Rig boede. Hun fik besøg af sin veninde, Fru Vanderbilt, en kvinde, der også havde mere rigdom, end hun vidste, hvad hun skulle gøre med. Fru Rig følte sig udmattet af traditionen med at købe og sende julegaver, en opgave, hun anså for at være meningsløs og udmattende.

“Ak, ak, kære Fru Vanderbilt,” sukkede hun. “Hvad betyder det, hvad du giver folk, så længe du betaler en masse for det?” Fru Vanderbilt var enig, og de beklagede sig sammen over den kedelige opgave med at købe gaver. Efter deres samtale forlod Fru Vanderbilt, og efterlod Fru Rig med sine tanker.

Mens Fru Rig tænkte, kom Marie, en af hendes flittige tjenestepiger, ind og nynnede en munter melodi, mens hun ryddede op i rummet. Marie var fyldt med glæde, ikke på grund af den luksuriøse villa, hun arbejdede i, men fordi julen var nær.

Fru Rig, forundret over Maries lykke, spurgte hende om det. Marie forklarede: “Åh, så dejlige skikke – at ønske folk glædelig jul, og give gaver, og alle er glade. Jeg synes, det er smukt.”

Fru Rig kunne næsten ikke tro, hvad hun hørte. “Hvordan har du råd til det?” spurgte hun, men Marie svarede blot, at prisen på gaverne ikke betød noget. Det var kærligheden, der fulgte med gaverne, der virkelig talte.

Lige da Marie havde talt færdig, kom Dennis, husets butler, ind og spurgte, om han kunne få fri til jul for at se sin familie. Dennis udtrykte den samme følelse som Marie om julen: “Ja, det gør jeg, frue. Denne idé med at give en lille gave for at vise folk, at du holder af dem, er fin.”

Til sidst kom Nora, kokken, ind i rummet og bad om fri for at tage en gave, hun havde købt til sin mor. Fru Rig, skønt irriteret, indvilgede i deres ønsker. “Jeg går ud fra, at du har købt mange julegaver, Nora,” spurgte Fru Rig.

Nora lo hjerteligt, “Ja, mere end tyve. Nogle er meget billige, men det gør ingen forskel – mine venner og familie kan lide dem lige så meget. Det er kærligheden i hjertet, der gør gaverne så pragtfulde, ikke sandt?”

Da de tre jublende så frem til den kommende jul, blev Fru Rig efterladt alene, dybt i tanke. Hun overvejede sine ansattes ord – at det ikke var gaveværdien, men kærligheden, der fulgte med, der gjorde juleånden så speciel.

Med en ny beslutsomhed besluttede Fru Rig at ændre sit perspektiv. “Den sande juleånd kommer ikke fra pengepungen, men fra hjertet,” indså hun. Fra den dag lovede hun sig selv at finde den sande betydning af julen, ikke i dyre gaver, men i den kærlighed og glæde, der strålede fra at give af hele sit hjerte.