Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.
Anders synes, det er på tide, at han får en kanin til sin fødselsdag!
“Jeg er overhovedet ikke for lille!” råber han vredt. “Jeg er næsten fire!” Så er man stor nok til at have en kanin, synes Anders.
“Rasmus har et marsvin. Det er kun mig, der ikke har noget dyr. Det er snyd!”
“Det kommer slet ikke på tale,” siger far og mor i munden på hinanden.
“Du ved jo slet ikke, hvordan man gør et kaninbur rent” siger far.
“Det ender bare med, at hele lejligheden kommer til at lugte som et rovdyrbur”.
“Det ved jeg i hvert fald, hvordan man gør” råber Anders.
Anders ved virkelig meget om kaniner. Hver eftermiddag går han og hans allerbedste veninde Pauline nemlig hen til dyrehandlen for at kigge på dværgkaninerne i vinduet.
De kan bedst lide den lille sorte. De kalder den Zorro. Anders ville ønske, at Zorro var hans kanin.
“Men far er bange for, at lejligheden kommer til at lugte som et rovdyrbur” sukker Anders.
Pauline har en idé. “Jeg ved, hvordan du kan overtale dine forældre. Du skal bare bruge noget pap og et par gulerødder”. Anders synes, at Paulines idé er alle tiders. Samme eftermiddag laver de et par ører af pap.
“Hold op med det pjat!” siger mor, da Anders kun vil spise gulerødder, æbler og salat. Anders hopper kaninhop lige ind i sin brors ridderborg.
“Så giv ham da den kanin!” siger Rasmus.
Dagen før Anders’ fødselsdag er Zorro ikke længere i vinduet hos dyrehandleren! Anders får helt ondt i mave og spørger damen i butikken, hvor Zorro er blevet af.
“Den lille sorte kanin? Den solgte jeg her i morges” siger damen. Anders får helt tårer i øjnene. Det kan bare ikke passe!
Næsten morgen kommer mor ind på Anders’ værelse for at vække fødselsdagsbarnet. Men Anders gemmer sig under dynen. Han vil ikke stå op.
“Vil du slet ikke se din fødselsdagsgave?” siger mor. Anders ryster på hovedet.
“Tja, så kan du jo heller ikke lære den at kende” mumler hans mor.
“Lære hvem at kende…? Jeg må vidst hellere se, hvad de har gang i” tænker Anders.
“Zorro!!” råber Anders. da han får øje på kaninburet. Han har rigtig meget lyst til at tage sin kanin op i armene – men det må han ikke endnu.
“Zorro skal først vænne sig til de nye omgivelser” siger far. Zorro er verdens bedste kanin. Og Anders bliver hurtigt god til at passe den.
Om morgenen fylder han Zorros madskål med tørfoder og hælder frisk vand i drikkebeholderen. Om aftenen får den lille kanin en gulerod og et par æblebidder. Og Anders sørger for, at der altid er masse af friskt hø, som den kan spise. En gang om ugen gør Anders buret rent. Han smider det gamle savsmuld og hø ud. Så vasker han burets bund med varmt vand. Til sidst strør han friskt savsmuld i bunden af buret og sætte Zorros lille hus tilbage.
Anders plukker mælkebøtter til Zorro ude på plænen. Nu spiser kaninen af hans hånd. Og det varer heller ikke længe før den gerne vil nusses.
Et par uger senere kan Anders holde Zorro. Så mimrer kaninen glad med sin lille snude. Snart får Zorro en ny ven: Det er Svend, Rasmus’ marsvin. Zorro snuser til Svend, og de leget gemmeleg under skabet eller i ridderborgen. Zorro er og bliver den bedste kanin i hele verden.
Og forbi Anders er så god til at huske at gøre buret rent, lugter der heller ikke af rovdyrbur i lejligheden. Det må selv far indrømme.
0 kommentarer