Trolden Torben

For længe siden blev alle trolde forvist til et tåget, lille land med grå himmel på verdens bund, fordi en gammel, ond trold havde generet gedebukkene én gang for meget.

Til at begynde med var troldene glade for deres nye hjem. De tilbragte dagene med at pille i deres enorme næser og lave uartige lyde, og de slap for hele tiden at skulle skræmme de ulidelige mennesker og geder.

Der var bare ét problem. Troldene havde levet alene under broer og i huler. Mange af dem havde aldrig set en anden trold før! Men i deres lille land, hvor der ikke var ret meget plads, blandede deres forskellige lugte sig til en ubegribelig STANK!

For første gang bemærkede de, at deres pels var fuld af madrester, deres kløer beskidte og deres ånde så forfærdelig, at den fik tårerne til at trille ned ad kinderne.

Den generte, lille trold Torben skammede sig så meget over sin lugt, at han til sidst tog mod til sig og sagde sin mening.

“Måske skulle vi gå i bad,” mumlede han.

De andre trolde gloede mistroisk på ham. Men Torben havde besluttet sig. Han gik ned til floden og dyppede forsigtigt en slimet tå i vandet, så gik han ud til knæene, og til sidst dykkede han helt ned. Det føltes utrolig dejligt og forfriskende! Han lo og plaskede og skrubbede sig så meget, at flere og flere nysgerrige trolde begyndte at samle sig ved flodbredden. Inden længe væltede de alle rundt i vandet, og da de var færdige, var der ingen af dem, der lugtede mere! Det var starten på en ny tilværelse for troldene.

Nu er alle trolde rene. De bruger tiden på at tage bad i floden, rede deres silkebløde pels, børste deres kridhvide hugtænder og klippe deres ulasteligt rene kløer. Men de praktiserer dog stadig noget af deres gamle tidsfordriv, som at lave uartige lyde, råbe fjollede ting meget højt, pille i deres enorme næser og kaste bussemænd efter hinanden!