Engang for længe siden var der en enorm elefant, der levede i junglen. Elefanten syntes, at den var bedre end alle de andre dyr, fordi den var så stor.

Den trampede gennem junglen og knuste alt på sin vej med sine store, tunge fodder, og den væltede træer og brækkede grene af med sin lange snabel.

Elefanten var ligeglad med, at den ødelagde en masse fuglereder og underjordiske ræve- og kaningange.

De andre dyr var trætte af elefanten og dens dårlige opførsel. De holdt et hemmeligt møde for at finde ud af, hvad de skulle gøre ved problemet.

“Vi er nødt til at give elefanten en lærestreg” sagde den snu ræv. “Det er den eneste måde, vi kan stoppe den på. “Hvis I overlader det til mig, skal jeg nok finde på noget.”

Den snu ræv holdt øje med elefanten i flere dage, og til sidst fik den lagt en snedig plan. Næste dag ventede ræven på, at elefanten drog ud på sin sædvanlige trampetur gennem junglen. Ræven løb i forvejen mellem træerne, og pludselig sprang den ud foran elefanten.

“Gode herre,” sagde ræven. “Jeg har brug for at tale med dig om noget meget vigtigt”.

Elefanten kiggede ned på ræven. “Hvem tror du egentlig, du er? Og hvor vover du at afbryde min morgentur?” spurgte den uforskammet.

Den snu ræv ignorerede elefanten og sagde: “Deres Højhed, alle dyrene i junglen har besluttet at gøre Dem til vores konge. Jeg er blevet bedt om at følge Dem hen til kroningsceremonien.”

Elefanten blev utroligt glad. Den havde altid drømt om at blive junglens konge og sagde straks ja til at følge efter ræven.

Ræven førte elefanten hen til en pløret sump. Ræven vejede jo ikke så meget og smuttede let hen over sumpen. Men da den tunge elefant fulgte efter, sank den ned i mudderet. Og jo mere den kæmpede for at komme op, desto mere sank den i.

“Hjælp mig!” råbte den.

“Så kan du måske lære, at vi også betyder noget!” sagde ræven. “Jeg hjælper dig kun, hvis du lover at ændre din dårlige opførsel.”

Elefanten blev flov og bøjede hovedet. “Undskyld,” sagde den. “Jeg lover, at jeg nok skal opføre mig ordentligt fra nu af.”

Så slæbte ræven en gren over til elefanten, så den kunne komme op af sumpen. Og elefanten holdt, hvad den lovede.

Siden den dag har den været det sødeste af alle dyrene i junglen.

Læs også:

Godnat-Historier – Forældre er nu på App Store

Godnat-Historier – Forældre er nu på App Store

Efter mange måneders udvikling og en grundig godkendelsesproces hos Apple kan vi endelig dele den gode nyhed: Godnat-Historier - Forældre er nu tilgængelig i App Store. Appen er skabt til forældre, bedsteforældre og andre voksne, der ønsker nem adgang til hyggelige...

læs mere
De tre fjer

De tre fjer

https://youtu.be/TtRS_7YE6mM 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Der var engang en gammel konge, der havde tre sønner. De to ældste sønner var selvsikre og elskede at prale, men den yngste søn var stille og genert. Kongen elskede alle sine sønner...

læs mere
Uglen og græshoppen

Uglen og græshoppen

https://youtu.be/A1YtHMWO2As 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Der boede engang en ugle i en mørk skov. Den var blevet meget gnaven på sine gamle dage og brod sig ikke spor om at blive vækket, når den sov middagssøvn. En eftermiddag sad uglen og...

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PNFPB Install PWA using share icon

For IOS and IPAD browsers, Install PWA using add to home screen in ios safari browser or add to dock option in macos safari browser