Pigen og tryllehesten

Denne historie er venligst indsendt af Ella.

Der var en gang en pige på 8 år. Hun var ude og plukke måneblomster til sin mor på en klar stjerneaften. Månen lyste på alle blomsterne og pludselig dukkede der en magisk hest op. Den var blå med guldstjerner på og havde en hvid man og hale. Den hed Luna. 

Pigen satte sig op på Luna og de red sammen op til månen. Der var meget smukt og der var mange andre flotte heste, de havde alle mulige farver, røde, grønne, gule, orange, blå, lilla og hvide heste overalt. Deres hove var blå og deres dronning havde en regnbue man og hale. Dronningen gav pigen en magisk blomst, så pigen også blev magisk. Hun fik en tryllestav, vinger og en flot kjole. Solen var lige ved siden af og skinnede meget da den kom tættere, og det blev dag. 

Men så blev solen helt mørkt pludselig fordi den onde sorte fe havde slukket for den med hendes magiske kræfter. Hestene blev bange for den mørke sol og begyndte at fryse. Pigen og Luna fløj hen mod den mørke sol og kæmpede mod den sorte fe. Dog kæmpede den sorte fe godt og pigen tog noget tryllestøv fra den magiske blomst hun havde fået af dronningen og kastede støvet hen mod feen, som begyndte at hoste og gnide sig i øjnene. Hun nyste og hostede og blev svag og solen begyndte atter at skinne. 

Hestene jublede og fik igen varmen. De løb lykkelige omkring på månen og takkede pigen. Luna fløj hen til pigen som sprang op og så susede de ned til blomsterengen hvor pigen havde plukkede blomster. Her stod hendes mor og kaldte på hende. ”Hvor har du været skat? Du skal hjem og have aftensmad, i bad, børste tænder, have godnathistorie og sove snart. ”Hej mor, jeg er jo lige her. Moren kunne ikke se Luna fordi trylleheste er usynlige for voksne. Og så sagde pigen: ”Mor, i aften vil jeg gerne fortælle dig en  godnathistorie. ”Okay det glæder jeg mig til”, sagde moren og så gik de begge hjem til huset.  

Da de var hjemme og pigen lå under sin varme dyne fortalte hun sin mor hvad hun havde oplevet. Men moren sys nu at det lød som et eventyr og ikke noget som var sket ude på blomsterengen eller på månen. Luna fandtes jo ikke tænkte moren. Men da moren havde sagt godnat og var gået ud af pigens værelse, hørte pigen en lyd ved vinduet og kiggede ud, og der stod Luna og smilede til hende. 

Godnat og drøm godt