For mange år siden levede en mor og hendes eneste søn Hans. De var temmelig fattigere og en dag havde de ikke flere penge til at købe mad.
Det eneste de havde tilbage var en gammel ko, så moren sendte Hans afsted for at sælge koen på markedet
“Sørg for, at få en god pris” sagde moren til Hans.
På vej til markedet mødte Hans en meget underlig lille mand.
“Hvor skal du hen med den ko?” spurgte manden.
“Til markedet” svarede Hans.
“Jeg vil gerne købe koen af dig” svarede manden. “Jeg vil give dig disse 5 magiske bønne for koen”.
Hans havde aldrig før set magiske bønner, så han sagde hurtigt ja. Hans håbende på at de ville gøre alting bedre.
Hans løb hurtigt hjem til hans mor og talte hende om den gode handel, som han havde gjort for hende.
Men hun var overhovedet ikke begejstret.
“Bønner?!” råbte hun. “Hvordan skulle bønner give os mad på bordet?”
“Bønnerne er magiske” svarede Hans.
“Åhh din tossede dreng” sagde moren og smed bønnerne ud af vinduet.
Da Hans vågnede næste morgen, så han en høj bønnestage, der voksede helt op i himlen. Uden at tænke sig om, klatrede Hans op i bønnestagen, imens hans mor stod og stirrede på ham.
Da han var kommet forbi de hvide skyer, befandt Hans sig pludseligt i et andet land. Han fandt et kæmpemæssigt slot, og gik op til døren og ringende på. En kæmpe stor kvinde åbnede porten.
“Hvordan er du kommet hertil lille dreng?” spurgte hun. “Kom indenfor, inden min mand kommer hjem”.
Kæmpe-kvinden tog Hans med ind i køkkenet. Bordet og stolene var ligesom bjerge for ham.
“Tag noget morgenmad. Du må være sulten!” sagde kæmpe-kvinden.
Han spiste en hel tallerken fuld med mad. Pludselig lød der nogle høje trin.
“Det er min mand” sagde kvinden. “Du må gemme dig ellers vil han spise dig.”
Hans skyndte sig at gemme sig i ovnen.
“Fadi Fadu Fadum jeg kan lugte menneskeblod” råbte kæmpen, da han kom ind i køkkenet.
“Det er bare din fantasi” sagde hans kone. “Der er ikke noget menneske her. Din morgenmad står på bordet.”
Kæmpen satte sig ned for at spise sit kæmpe måltid, og så bad han om at få sin guld høne.
Fra sit skjulested kunne Hans se, at hønen lagde et æg af det pureste guld. Hver eneste gang kæmpen bad den om det. Snart efter faldt kæmpen i søvn, så Hans skyndte sig ud af ovnen, greb hønen og klatrede forsigtigt ned af bønne stagen, inden kæmpen vågnede.
Hans mor var meget lettet over at se ham igen, og de kom til at leve godt af sælge guldæggene. Men bønnestagen stod der stadig og fristede Hans. En dag kravlede Hans op i bønne stagen igen.
Han kravlede ind i slottet og gemte sig i et skab.
“Fadi Fadu Fadum jeg kan lugte menneskeblod” sagde kæmpen og forsøgt at finde Hans, men han kunne ikke finde ham, så han gik hen for at spise aftensmad.
Da han var færdig med at spise, gik kæmpen hen efter sin magiske harpe. Harden begyndte at spille den mest vidunderlige musik helt af sig selv, da kæmpen lagde sig for at sove.
Lige så snart kæmpen var faldet i søvn, hoppede Hans ud af skuffen, greb harpen, for han havde aldrig før hørt noget så smukt.
“Herre, Herre” råbte harpen! “Hjælp mig!” Kæmpen vågnede op og jagtede Hans. Begge begyndte at kravle ned af bønnestagen, men Hans var lettere og hurtigere end kæmpen, og han nåede hurtigt ned til jorden.
“Hurtigt, Mor, giv mig øksen” sagde Hans.
Hans mor rakte ham hurtigt øksen, og Hans begyndte at hugge løs i bønne stagen. Pludselig begyndte det hele at vælte, og det var enden på kæmpen. Det var også enden på Hans’ eventyr. Han levede lykkeligt sammen med sin mor og hønen, der lagde guldæg, og harpen, der spillede smukke sange.
Slut.
0 kommentarer