Frejas slikbutik

👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal.

Der var engang en pige, der hed Freja. Hun var måske den heldigste pige i hele verden, for hun ejede nemlig sin helt egen slikbutik. Freja var kun 18 år gammel, men hun havde arvet slikbutikken efter sin bedstefar og bedstemor. Hun vidste ikke så meget om at drive en butik i starten, men hun havde fået masser af hjælp af sin mor og far, og nu følte hun sig klar.

Det første hun skulle beslutte, var hvilken slags slik hun ville sælge. Hun tænkte sig godt om og fyldte hylderne med alt det mest fantastiske slik, man kunne forestille sig.

Der var store glas med farverige vingummibamser, sure colaflasker og små frugtskiver drysset med sukker. Der var lakrids i alle former – bløde lakridsstænger, salte lakridskugler, lakridspiber og lakrids med chokoladeovertræk.

På de øverste hylder stod der glas med karameller – flødekarameller, karameltern med havsalt og bløde fudge-stykker i vanilje og chokolade.

Der var lange rækker af chokoladebarer med knasende nødder, blød nougat og sprøde kiks. Der var skumfiduser i lyserød og hvid, skumjordbær, skumbananer og store skumhjerter.

I en særlig montre lå der håndlavede slikkepinde formet som blomster, stjerner og hjerter i alle regnbuens farver. Der var tyggegummi, der kunne pustes til kæmpestore bobler, bolsjer med smag af jordbær, citron og cola – og selvfølgelig masser af popcorn med både karamel og chokolade.

Butikken duftede af sukker, karamel og chokolade, og det hele så så flot ud, at det næsten var som at træde ind i en drøm.

Da hylderne var fyldt, skulle butikken have et navn. Freja tænkte sig om i et par sekunder og smilede. Den skulle selvfølgelig hedde Frejas slikbutik. Hun fik lavet et stort, flot skilt, hvor der stod “Frejas slikbutik” med gyldne bogstaver.

Snart kom der journalister fra den lokale avis for at skrive om den nye butik i byen. Tv kom også forbi for at lave et indslag om den kun 18-årige slikbutik-ejer. Med al den opmærksomhed fik Freja en fantastisk start.

Da hun åbnede dørene for første gang, stod der en lang kø af mennesker udenfor. Børn trykkede næserne mod ruden, og voksne smilede forventningsfuldt. Hele dagen lang solgte hun slik, fyldte poser og sagde tak for besøget.

Da den første dag var slut, var Freja helt udmattet. Hendes fødder var trætte, og hendes stemme var hæs af at sige hej og farvel så mange gange. Men hun var også utrolig glad og stolt.

Som dagene gik, blev det sværere og sværere for Freja ikke selv at smage på alt det lækre slik. En morgen, før hun åbnede butikken, tænkte hun, at hun lige ville smage en vingummibamse. Så en lakrids. Så en karamel. Og måske bare en lille bid chokolade.

Men det stoppede ikke dér. Hun smagte på lidt af det hele – og pludselig havde hun spist så meget slik, at hun fik helt ondt i maven. Og hun havde endnu ikke åbnet butikken.

Freja sukkede og lovede sig selv, at hun aldrig ville spise så meget slik igen. Det var ikke rart at stå en hel dag med ondt i maven.

Den aften, da hun kom hjem og tænkte over det hele, fik hun en idé. Hun ville have et alternativ til alt det søde. Næste dag fyldte hun en ny afdeling i butikken med frugt og grøntsager.

Men Freja gjorde noget helt særligt.

Med naturlige frugtfarver lavede hun de flotteste æbler i lilla, lyserød, blå, gul og endda regnbuefarvede. Gulerødderne blev også farverige, og agurkerne fik striber i klare nuancer. Selv bananerne var ikke længere kun gule – de blev pyntet med fine mønstre i alle regnbuens farver.

Det viste sig at være en kæmpe succes. Mange børn, der kom ind for at købe slik, gik også hjem med et farverigt æble eller en spraglet gulerod, fordi de simpelthen var så flotte.

Freja opdagede, at selv en dårlig mave kunne føre til noget godt. Og hun lovede sig selv, at næste gang der skete noget uheldigt, ville hun prøve at vende det til noget positivt.

Og sådan blev Frejas slikbutik ikke bare kendt for sit lækre slik – men også for sine magiske, farverige frugter.