Der var engang en ung mand, der hed Thomas. En dag fik han et horn af sin far, der var ved at dø.
“Søn, det varer ikke længe, før jeg går bort,” sukkede den gamle mand. “Du skal have dette horn. Hvis du tager det op til øret, kan du høre, hvad andre folk tænker.”
Et par dage senere døde den gamle mand.
“Der er ikke mere for mig her,” sukkede Thomas. “Jeg tror, jeg vil rejse rundt i et stykke tid og lede efter arbejde.”
Han tog hornet, pakkede sine ejendele og drog af sted. Efter mange dages rejse ankom Thomas til et kæmpemæssigt slot. Slottet tilhørte en kæmpe med langt, gyldent hår. Selvom Thomas var bange for kæmpen, spurgte han ham, om han havde noget arbejde.
“Du kan lave min mad til mig,” brølede kæmpen.
Så pakkede Thomas sine ting ud og lavede noget aftensmad.
En dag var han på vej ned i kælderen efter noget mel, da han hørte nogen græde. I et mørkt hjørne fandt han en ung pige.
“Hvem er du?” spurgte Thomas. “Hvad laver du hernede?”
“Jeg er en prinsesse,” svarede pigen. “Kæmpen dræbte min far, låste mig inde og forbandede vores slot. Vil du ikke nok hjælpe mig?”
Thomas fik meget ondt af pigen, men han kunne ikke se, hvordan han skulle kunne overmande den enorme kæmpe. Men så fik han en idé.
“Bare rolig,” sagde han til den grædende pige. “Jeg skal nok hjælpe dig.”
Thomas gik tilbage til køkkenet. Da han bragte aftensmaden op til kæmpen om aftenen, tog han sit horn med. Mens kæmpen spiste, satte han hornet op til øret og lyttede til kæmpens tanker.
“Jeg tror, min kok kender til prinsessen,” tænkte kæmpen. “Jeg æder ham til morgenmad i morgen. Han må aldrig vide, at det er mit lange, gyldne hår, der gør mig så stærk.”
Thomas havde ikke lyst til at blive kæmpens morgenmad! Om natten krøb han ind i kæmpens soveværelse og klippede hans lange, gyldne hår af.
Da kæmpen vågnede næste morgen, følte han sig meget svag. Han så, at hans gyldne hår lå på gulvet og vidste, at han nu var for svag til at æde Thomas. Han pakkede sine ejendele i en fart og flygtede fra slottet.
Lige så snart kæmpen var væk, gik Thomas ned i kælderen og befriede prinsessen. Kæmpens forbandelse blev ophævet, og slottet vendte tilbage til tidligere tiders pragt. Thomas og prinsessen forelskede sig i hinanden og blev senere gift.

Læs også:

De tre fjer

De tre fjer

https://youtu.be/TtRS_7YE6mM 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Der var engang en gammel konge, der havde tre sønner. De to ældste sønner var selvsikre og elskede at prale, men den yngste søn var stille og genert. Kongen elskede alle sine sønner...

læs mere
Uglen og græshoppen

Uglen og græshoppen

https://youtu.be/A1YtHMWO2As 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Der boede engang en ugle i en mørk skov. Den var blevet meget gnaven på sine gamle dage og brod sig ikke spor om at blive vækket, når den sov middagssøvn. En eftermiddag sad uglen og...

læs mere
Den generte blæksprutte

Den generte blæksprutte

https://youtu.be/6Q_-8Eb3RDw 👉 ▶️ Se flere godnathistorier på vores YouTube kanal. Der var engang en genert blæksprutte, der holdt til i et roligt hjørne af koralrevet. Den kom sjældent frem, og hvis den stødte ind i nogen, ville den klemme sig ind i den nærmeste...

læs mere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PNFPB Install PWA using share icon

For IOS and IPAD browsers, Install PWA using add to home screen in ios safari browser or add to dock option in macos safari browser