Den flyvende brandbil

Balder var den ældste brandbil på brandstationen. Han burde være glad, fordi han elskede sit job. Men på det seneste kom alle de nyere brandbiler ud til brandene før ham.
“Det er meget længe siden, jeg har slukket en ildebrand,” fortalte Balder sin ven Harry, der var en helikopter. “Byen er altid fuld af biler, og de nyere brandbiler suser meget hurtigere gennem trafikken end mig.”
Harry tænkte, så det knagede. “Jeg får en idé,” udbrød han. “Det er meget hurtigere at flyve end at køre. Hvis du kunne flyve ud til ildebrandene, ville du altid komme først.”
“Men en brandbil kan jo ikke flyve,” sagde Balder. “Det er umuligt. Biler har jo ikke vinger.”
“Jeg bærer dig,” sagde Harry. “Jeg er stærk, jeg skal nok få dig hurtigt ud til ildebrandene.”
Pludselig gik brandalarmen. Balder var nervøs. Han havde aldrig fløjet før, men han ville virkelig gerne slukke ildebranden, så han lod Harry hejse sig op. Kort efter susede de gennem byen, højt oppe over trafikpropperne i de smalle gader.
“Dér er branden!” råbte Balder.
En stor fabrik var indhyllet i flammer. SPRØJT! PLASK! Balder slukkede branden med sin brandslange, og så sænkede Harry ham ned på jorden.
De nyere brandbiler kom drønende hen til fabrikken. “Det var godt, du kom frem så hurtigt!” gispede de. “Ilden bredte sig virkelig hurtigt.”
Brandofficererne hyldede Balder og Harry. “Fra nu af vil vi altid have Harry i nærheden, så han kan transportere Balder,” sagde de. “Balder og Harry længe leve!”