Den ensomme prinsesse

For længe siden boede der tre unge prinsesser i Kongeriget Gloria. Isabelle var den yngste af de tre søstre.

Hun var en venlig og varm person over for mennesker hun mødte på sin vej. De to andre søstre, Rose og Juliette, var meget smukke, men grusomme og hjerteløse.

Isabelle legede altid med sine dukker og gjorde ikke meget ud af hendes udseende.

Rose og Juliette drillede altid Isabelle, og hun følte sig meget ensom.
Deres far, Kong Paul elskede Isabelle mest.

På en lys sommermorgen fortæller kong Paul sine tre døtre, at en prins ved navn Geoffrey fra Kongeriget Minilla var på vej til Kongeriget Gloria på jagt efter en brud. Rose, Juliette og Isabelle var rigtige begejstrede for at møde prins Geoffrey.

Prins Geoffrey talte først med Juliette. Han roste Juliette for hendes hår, men han kedede sig, når hun kun taler om sit hår og intet andet. Derefter begynder Geoffrey at tale med Rose, hun prøver at imponere ham ved at fortælle om resultaterne fra sin fars kongerige og alle de berømte adelsmænd og riddere de havde. Prins Geoffrey kedede igen og kiggede tilsidst på Isabelle.

Prins Geoffrey kiggede på Isabelle og fortalte hende, at hun var meget smuk. Isabelle blev rød i hovedet.
Så sagde Juliette og Rose: ”Hun er ikke smuk! Hun er grim! Hendes hår! Det er så rodet og uglet!”

“Det er øjnene,” sagde prins Geoffrey. “Hun har de smukkeste øjne.”

“Men hun leger med legetøj!” fortsætter Juliette.

Rose og Juliette gjorde alt for at gøre Isabelle flov, men prinsen forbliver ubarmhjertig.

”Og hvad så? Jeg leger selv med dukker. Jeg har også en her! Hun hedder Jane, og hun er min ældste ven” siger han og trækker en lille dukke ud af lommen.

“Vil du møde mine venner, prins Geoffrey?” Spurgte Isabelle.

”Det ville jeg rigtig gerne,” sagde prins Geoffrey. De gik ud i haven og begynder at lege med dukker og efterlod Rose og Juliette tilbage.

Geoffrey og Isabelle blev gift og levede lykkeligt til deres dages ende.