Skildpadden Søren ønskede virkelig at finde sig et arbejde, så han gik en tur på gaden, hvor han pludselig så en jobannonce i et vindue.
“Vi har brug for et postbud” stod der.
“At være postbud lyder sjovt, jeg er sikker på, at jeg vil være god til det” tænkte Søren. Søren besluttede sig også, at søge stillingen som postbud. Så han tog ned på posthuset for, at snakke med dem.
Da han kom ind på posthuset, lagde han mærke til Karsten Kænguro, der også søgte jobbet som postbud. Men det viste sig heldigvis at de begge fik jobbet. Deres chef gav dem begge to en hat på og en stor sæk med breve, som skulle afleveres næste dag.
Tidligt næste morgen tog Søren og Karsten ud for at aflevere brevene. Karsten var adræt og hoppede hurtigt. Inden for blot en halv dag afleverede han næsten hundredvis breve. Søren var jo en skildpadde, så han kravlede meget langsomt for at levere brevene. Uanset hvor hurtigt han forsøgte at kravle, lykkedes det ham kun at aflevere to breve.
Om aftenen vendte Søren og Karsten tilbage til postkontoret. Karstens sæk var tom, men Sørens sæk var stadig fyldt med breve. Chefen kiggede skuffet på Søren. Han sagde til ham: “Undskyld, men vi kan ikke fortsætte med at ansætte dig, du er for langsom. Du bliver nødt til at søge et andet job.”
Søren blev ked af det, men nikkede med hovedet og gik.
“Jeg kan helt sikkert finde et andet job,” sagde Søren til sig selv, da han trådte ud af døren på posthuset.
Søren var dybt i sine tanker, da han hørte nogen råbe: “Hey Søren! Søren!” Lyden af hans navn fik ham tilbage til virkeligheden, og han vendte sig om. Det var hans nabo, Aben Monty.
“Hvad sker der Søren? Jeg har ringet til dig et par gange, men du tager ikke telefonen, er der sket noget?” spurgte Monty. Søren svarede: “Jeg gik og tænkte på, hvilken slags job jeg skal søge, da jeg har fået af vide, at jeg var for langsom til at være postbud.”
“Hvad med at blive brandmand?” foreslog Monty. “Jeg var selv lige på vej ned på brandstationen for at søge job, da jeg hørte i radioen at brændvæsenet søge brandmænd. Kom med mig!” sagde Monty.
Søren tøvede et stykke tid og sagde så: “Okay, lad os gå derhen!”
De ankom begge til brandstationen og søgte jobbet som brandmand. Brandmajoren fortalte dem efterfølgende: “For at være en del af brandkorpset, så skal I bestå en prøve” Vi vil derefter vurdere jer for, at se om I bliver udvalgt til at blive brandmand”.
Både Skildpadden Søren og Aben Monty fik hver en lille spand med vand. De var begge spændte på, at vide hvad de skulle gøre med en lille spand med vand. Pludselig lød der en høj brandalarm. “Kirsten Kyllings træhus brænder!” råbte brandmajoren og beordrede Søren og Monty til at få op i træet for at slukke ilden.
Søren forsøgte at klatre op i træet, men hans ben og arme var alt for korte til, at kunne kravle op. Før han nåede noget som helst, var alt hans vand faldet ud af spanden i hans forsøg på at komme op. Men Monty derimod sprang op i træet og svingede sig fra gren til og gren, og fik på ingen tid slukket ilden.
Brandmajoren rystede på hovedet og vendte sig mod Søren. “Prøven er slut! Beklager Søren, det er kun Monty der kan blive brandmænd, du er desværre nødt til at finde en andet arbejde”.
“Jeg vil helt sikkert finde et job,” forsikrede Søren sig selv, da han afleverede den tomme spand til brandmajoren.
Lige siden den dag, var der ingen der vidste hvor Søren Skildpadde blev af.
Kort tid efter åbnede der dog en forlystelsespark fyldt med spændende forlystelser og spil
Alle i byen var ivrige efter at besøge stedet. Karsten Kænguro, Aben Monty, Chefen fra posthuset og brandmajoren kom alle til forlystelsesparken. Der var en super lang kø ved deres mest populære vandforlystelse.
Lige da udbrød nogen: “Hey det er Skildpadden Søren!”
Det viste sig, at Søren Skildpadde blev den mest berømte undervandsrytter i forlystelsesparken. De kunne ikke vente med at komme ind for at udforske minihavet.
Skildpadden Søren fandt endelig et arbejde, der passede bedst til ham. Han elskede det han laver nu, og følte sig virkelig glad.
Så husk: Aldrig giv op
Virkelig god historie